Tina Maria Hansen blev et kendt ansigt, da hun – for at komme sig over et knust hjerte – meldte sig til 'Paradise Hotel' i 2012.

Men nu blomstrer kærligheden tilsyneladende for den tidligere realitystjerne og nuværende influencer, for hun har fundet en ny mand at kysse på.

Og det er altså ikke hr. hvem som helst.

I en video på Instagram kan man nemlig se, hvordan den tidligere 'Paradise Hotel'-vinder hopper op på Mathias Rokkjær Klitgaard til et langt kys.

Og Mathias Rokkjær Klitgaard er stifter og direktør i tøjvirksomheden Bareen, som mange nok genkender fra deres optræden i DR-hittet 'Løvens hule'.

Tina Maria har dog kun tilsat en emoji af en lås til den kærlige video, hvor hun kysser med direktørflammen.

B.T. forsøger at få en kommentar fra det nye kendispar.

Tina Maria Hansen blev single for to år tilbage, da hun og kæresten gennem et årti, samt faren til hendes to børn, Patrick Engbo, gik fra hinanden. Læs mere om det HER.

Herunder kan du se Tina Maria Hansens opslag, hvor hun hopper op og kysser med Mathias Rokkjær Klitgaard.