Nikolaj Kirk meldte sig lørdag ind i koret af kokke, der talte til forsvar for den udskældte, tilbagetrådte Noma-køkkenchef René Redzepi.

Men nu har tv-kokken slettet sit støtteopslag igen.

I opslaget på Facebook opfordrede Nikolaj Kirk til at stoppe klapjagten på den skandaleramte Noma-stifter, som han håbede havde støtte fra sine nærmeste.

René Redzepi trak sig torsdag som køkkenchef på Noma, efter 35 tidligere ansatte på hans hæderkronede Michelin-restaurant stod frem og fortalte om et arbejdsmiljø præget af vold og psykisk mishandling. 

Noma-stifteren reagerede først på kritikken i et opslag på Instagram, hvor han skrev, at han »ikke genkender alle detaljerne« i anklagerne, men 

»Selvom jeg ikke genkender alle detaljerne i disse historier, så kan jeg se nok af min tidligere adfærd reflekteret i dem til at forstå, at mine handlinger var skadelige overfor mennesker, der arbejdede med mig,« lød det her fra René Redzepi.

René Redzepi var med til at åbne Noma tilbage i 2003 i København. Restauranten har senere fået tre Michelin-stjerner og er fem gange blevet kåret som verdens bedste restaurant. Nu har stjernekokken trukket sig som køkkenchef efter voldsom kritik af hans ledelsesstil.
René Redzepi var med til at åbne Noma tilbage i 2003 i København. Restauranten har senere fået tre Michelin-stjerner og er fem gange blevet kåret som verdens bedste restaurant. Nu har stjernekokken trukket sig som køkkenchef efter voldsom kritik af hans ledelsesstil. Foto: Thibault Savary/Ritzau Scanpix

Han anerkendte også, at han, grundet presset, havde forfaldet til »fysisk aggression, hvor jeg råbte og skubbede folk«.

Efterfølgende lagde han en video op, hvor han til restaurantens ansatte forklarede, at han trak sig som køkkenchef efter anklagerne.

I Nikolaj Kirks nu slettede støtteopslag, anerkendte han, at René Redzepi »har 100 procent gjort ting, der ikke er okay«, men også, at »så må vi se, hvor den lander«.

»Så tror jeg, vi har smadret René nok. Manden er banket gul og blå. Gylle er blevet spredt, og måske noget har været fortjent. Men lad tiden arbejde for at finde grundlaget og lad ikke svinehunden styre,« indledte Nikolaj Kirk opslaget.

Naturjægeren Jørgen Skouboe stopper i det populære DR-program 'Nak & Æd' efter 15 år, og derfor søger man nu efter en ny makker til kokken Nikolaj Kirk. Foto: DR
Naturjægeren Jørgen Skouboe stopper i det populære DR-program 'Nak & Æd' efter 15 år, og derfor søger man nu efter en ny makker til kokken Nikolaj Kirk. Foto: DR

Men opslaget er altså nu søndag, dagen efter udgivelsen, blevet fjernet igen.

B.T. har uden held forsøgt at få en kommentar fra Nikolaj Kirk til hvorfor, han har slettet sit opslag.

Inden opslaget havde han høfligt takket nej overfor B.T. til at kommentere René Redzepis tilbagetrækning efter anklagerne.

Flere andre kendte kokke har været ude og støtte Noma-stjernen. Herunder tv-kokken Claus Holm, der sagde, at han selv »har været som René«. Læs mere om det HER.