
Til hverdag handler jeg altid i…
»Meny i Illum. Efter jeg er flyttet ind til byen, er jeg blevet meget glad for, at handle der. Er der noget jeg ikke kan få der, tager jeg i Netto.«
»Det er mest Jeppe (Jannis kæreste, red,.) der handler. Engang var det mig, der handlede ind, men altså, han elsker det og gør det derfor mest. Det er dejligt.«
Til gengæld sætter jeg helst ikke mine ben i..
»Jeg handler faktisk aldrig Coop 365. Der har jeg ikke været heldig, og varerne har ikke lige været mig.«
Mit forbrug i december er…
»Det er selvfølgelig højere end andre måned, fordi der kommer julegaver oveni også. Jeg går ind på, at der skal være det hele, og ikke det halve. Julen handler om at hygge sig. Så jeg synes ikke, der bliver sparet på noget i december.«
De stigende fødevarepriser betyder, at mine juleindkøb er…
»Det er voldsomt, som det er steget. Jeg har været vant til at handle ind, og nu er det dejligt, at jeg har en kæreste, der gør det. Han er god til at finde tilbudsvarerne. Jeg mærker derfor ikke juleindkøbene ligeså meget på mit budget.«
»Tilbud er jeg overhovedet ikke god til. Når jeg handler, tager jeg ofte det, jeg mangler. Jeg kigger ikke, så jeg er egentlig glad for, at han har øje for det. Det er ham, der er hushovmesteren. Jeg kan godt lide at købe økologisk og ordentlige madvarer, og det koster bare ekstra penge.«
Jeg synes, supermarkeder i december er…
»Rædsomt. Der er alt for mange mennesker, og folk hiver og flår i alt. Jeg ved godt, der er penge at spare, men det stresser mig.«
Det elsker jeg at bruge penge på...
»Jeg kan godt lide at forkæle mine børnebørn, det elsker jeg at bruge penge på. Alt er allerede ordnet, både til børn og børnebørn. Det plejer jeg ikke at være, men i år har jeg været på forkant.«
»Jeg har meget svært ved at holde det hemmeligt, for jeg har bare lyst til at give dem gaverne. Da jeg var lille havde jeg også lyst til at 'fortælle min søster om sin gaver.«
Er du typen, der kører over grænsen for at få endnu bedre tilbud?
»I år har vi været smarte at rejse til Italien for at købe julegaver. Det føler jeg, at har sparet os mange penge, og så er det jo altså gode mærkevarer. Det er en god måde at købe gaver på, hvor outlets har sparet os penge. Rejsen koster selvfølgelig penge, men vi har også fået en god oplevelse, hvor vi har hygget os.«
Jeg får julestress, hvis…
»Generelt bare alt det man skal nå. Det kan godt være lidt stressende. Der skal handles ind, og så får man gæster løbende i december måned, og hvad skal der serveres. Det er kørt op december-måned.«
Mit forhold til julegaver er…
»Jeg kan faktisk bedst lide at give gaver. Jeg bliver altid forlegen selv at få gaver. Det er en kæmpe fornøjelse at se andre pakke op og blive glade. Det gør mig glad.
»Jeg siger altid også til mine børn, at jeg ønsker mig ikke noget. I min familie giver de voksne ikke rigtig gaver. Vi giver mest børn i familien, fordi det er børnenes jul. Os voksne køber gaver til pakkeleg i stedet, og så rafler vi. Det synes vi er sjovt. Alt det der gaveudveklsning, det orker vi ikke. Men alt for børnene.«
Det putter jeg altid i kurven i december…
»Jeg elsker klementiner, konfekt, juleskum og snebolde. Jeg er meget glad for søde sager generelt.«
Jeg kunne til gengæld aldrig drømme om at bruge penge på…
»Jeg er ikke vild med and, og flæskesteg nænner jeg ikke at spise mere. Jeg overvejer at spise kylling juleaften.«
Mange elsker det i december, men jeg kan ikke fordrage…
»Jeg er ikke vild med and og flæskesteg, - egentlig overvejer jeg en kylling.«
Julen er dyr, så derfor sørger jeg for…
»Jeg sætter ekstra til side inden december, så jeg ikke skal sidde i januar og være fuldstændig flad. Men alligevel synes jeg altid, jeg får brugt så meget. Det er jo så vildt. Ting løber op. Man skal nærmest blive hjemme, for ikke at bruge penge. »
Det forstår jeg ikke andre bruger penge på til jul…
»Jeg forstår godt, at mange kommer til at bruge alt for mange penge, og så skal sidde med efterslag i januar måned. Det ser man jo tit, at folk bare vil hygge sig både med mad og gave, og så bruger de alt for mange penge.
Det skal der være på julebordet juleaften…
»Jeg er blevet mere og mere glad for kartofler, så jeg tror, jeg skal have en masse af det sammen med sovs og rødkål. Det kan jeg sidde og køre ned. Og så risalamande elsker jeg.«
Den vigtigste juletradition er…
»For mig er det nok juleaften. Jeg ser frem til, at det bliver den 23. december. Der skal jeg ikke mere, det er bare fred og ro. Jeg arbejder meget, men der kan jeg holde lidt fred og ro. Det er sådan en dejlig fornemmelse.«
»Den 24. december mødes vi og spiser æbleskiver. Der starter hyggen. Så er vi fælles om manden, og senere bliver der danset om juletræet, åbnet pakker og spillet pakkeleg. Det elsker jeg.«

