Han husker ikke, at han faldt på badeværelset. Hørte ikke det høje klonk, da hovedet ramte gulvet. Men han husker alt dét, der fulgte i kølvandet på hans hjernerystelse. Hans to år i helvede.

»Det var som at træde ind i en Bermuda Trekant i sundhedssystemet. Man føler, at man bliver anklaget for at være hypokonder,« beskriver Mads Ellesøe.

Forleden kunne du i B.T. læse interviewet med den kendte dokumentarist – som blandt andet har stået bag den prisvindende DR dokumentar om Sanjay Shah – hvor han fortalte om den menneskelige pris, han betalte, da han i 2021 blev ramt af en hjernerystelse og mistede evnen til ikke alene at arbejde men også selv de mest dagligdags ting.

Blev en ufed version af sig selv, som han har beskrevet i bogen 'Rystet', der netop er udkommet.

Men Mads Ellesøes historie er også historien om et social- og sundhedssystem, som lader den hjernerystede i stikken.

»Jeg vil ikke hænge nogen ud, for jeg tror ikke, at der er onde mennesker i sundhedssystemet,« starter Mads Ellesøe forsigtigt.

Mads Ellesøe måtte utallige gange forbi hospitalet under sin hjernerystelse.
Mads Ellesøe måtte utallige gange forbi hospitalet under sin hjernerystelse. Privat

»Men når det er sagt, er jeg da skidesur over den behandling, som jeg har fået. Som alle hjernerystede får i Danmark.«

»For det er stort set alle, der fortæller den samme historie: oplevelsen af at blive mødt med mistro og afmagt. Det er da nederen,« siger Mads Ellesøe, som først efter to år og for egen regning fik hjælp. I USA.

Dén vender vi tilbage til.

46-årige Mads Ellesøe har ikke tal på, hvor mange hvide kitler han i løbet af sine to år som hjernerystet mødte. Men det var mange.

For deres råd om at tage det roligt i et par dage, og så skulle det nok gå over, var på ingen måde sådan, det gik for ham.

Alligevel blev han igen og igen mødt med skuldertræk.

»Jeg er jo autoritetstro nok til, at når der sidder en læge i en hvid kittel og møder én med en opgivende attitude, bliver man grundlæggende i tvivl, om det bare er én selv, der forestiller sig noget.«

»Så kan jeg overhovedet stole på mig selv? Er jeg ved at blive sindssyg?« siger Mads Ellesøe om at blive opfattet som en hypokonder.

Mads Ellesøe foran badeværelset, hvor han for toethalvt år siden faldt og fik en alvorlig hjernerystelse.
Mads Ellesøe foran badeværelset, hvor han for toethalvt år siden faldt og fik en alvorlig hjernerystelse. Bax Lindhardt

Den skæbne og sine senfølger havde han dog affundet sig med, da han to år efter faldet på badeværelsesgulvet tilfældigt hørte om en behandling i USA. Med en helt anden tilgang til hjernerystelser end den danske ikkebehandling.

»Jeg var nødt til at undersøge det, men i stedet for at gøre det som patient, gik jeg til det som journalist,« forklarer Mads Ellesøe, som efter sin research ikke var i tvivl.

Han skrabede pengene sammen til behandlingen og tog afsted til UPMC i Pittsburgh, USA.

»Og det ændrede så det hele,« siger han. Glad og lettet.

Han indrømmer, at alle hans bullshitdetektorer lyste.

»Her havde jeg rendt rundt og ringet på alle fagdøre i Danmark og sagt 'hjælp mig', og blev kun mødt med 'tjah', og pludselig er der nogen, der siger 'we’re gonna fix you'. Det var for sindssygt.«

Men det var dét, de gjorde. Fiksede ham.

»Dét, de laver, er jo ikke rocket science, og det er dét, der er både fantastisk og skræmmende,« siger Mads Ellesøe om behandlingen, som i korte træk går ud på, at i stedet for at skærme sig fra larm og forstyrrelser, går man hovedkuls ind i dem.

»Individuelt går deres eksperter ind og finder ud af, hvad der er gået i stykker i dit hoved, og så laver de en genoptræningsplan for det samtidig med, at de hjælper én til mentalt at omstille sig.«

»For når man i lang tid har gået rundt og været bange for verden, bliver ens krop jo også enormt bange, og man er i alarmberedskab,« beskriver Mads Ellesøe og fortsætter:

»Grundlæggende har min indre røgalarm bimlet og bamlet i to år, og det aflejrer sig også fysisk i alt, hvad man gør.«

»Så det er noget fysisk, der er gået galt, som medfører noget psykisk, som så igen spiller tilbage på det fysiske. En ond cirkel, som man skal have løsnet op for,« forklarer han.

Udover at få såvel fysiske som mentale øvelser, understregede eksperterne også overfor Mads Ellesøe, at han ikke skulle være bange, hvis og når symptomerne vendte tilbage.

»I stedet skulle jeg give den gas, skulle jeg ud over stepperne. Attack, attack, attack. Og det virkede jo lynhurtigt. Groft sagt fik jeg det bedre efter 14 dage end efter to år.«

»Det var sindssygt,« fortæller Mads Ellesøe, som efter blot ni dage kunne rejse hjem til Danmark som et nyt menneske. Som sit gamle jeg.

Mads Ellesøe finder det skræmmende, at en så enkel tilgang til behandling af hjernerystelse ikke har fundet vej til det danske system. 
Mads Ellesøe finder det skræmmende, at en så enkel tilgang til behandling af hjernerystelse ikke har fundet vej til det danske system.  Bax Lindhardt

I DR podcasten 'Faldet' beskrev Mads Ellesøe tidligere i år sin behandling. Og har på få måneder fået hundredvis af henvendelser.

»Især fra hjernerystede, fordi folk føler sig efterladt på perronen, som jeg gjorde,« fortæller Mads Ellesøe, hvis hjerte svulmer af glæde, når folk skriver, at de på få uger har fået det bedre efter at have forsøgt sig med den amerikanske tilgang til hjernerystelse.

»Men jeg er også blevet kontaktet af eksperter, der vil prøve at lave den behandling i Danmark. Så nu håber jeg, at jeg bare med mine erfaringer og kontakter derovre kan hjælpe dem lidt i gang.«

Han smiler.

Da den prisvindende dokumentarist for blot få år siden stod på karrierestigens tinde og skuede efter det næste bjerg at bestige, den næste pris at vinde, var det ikke lige dét, han så. Men:

»Jeg føler på en eller anden måde, at det er blevet min skæbne,« siger Mads Ellesøe med en smule stolthed i stemmen om udsigten til at kunne hjælpe de danskere, der rammes af hjernerystelse.

»Det kunne være for vildt, hvis jeg kunne hjælpe en masse mennesker i Danmark. Og det føles bare virkelig meningsfuldt.«

»Tænk hvis det kan lykkes at lave sådan nogle behandlinger i Danmark? Det kunne fandeme være fedt. På den måde giver det, jeg har været igennem, mening.«

'Rystet' er netop udkommet på forlaget Grønningen 1

Læs også:

»Det er fuldstændig sindssygt og absurd, når jeg taler om det nu. Jeg lå bare derhjemme på mit gamle børneværelse og kiggede op i luften i et par måneder«Prisvindende dokumentarist Mads Ellesøe blev ramt af en hjernerystelse: Jeg blev en ufed version af mig selv

Da han med en lille smule stolthed i stemmen sagde til hende, at hun skulle holde op med at tage hensyn til ham, føltes det som en gigantisk sejr.

»Først nu tænker jeg over, hvor stort et vendepunkt præcis det øjeblik var. Det var kæmpestort for mig,« siger Mads Ellesøe. Om at bryde den forbandelse, som han følte, at han to år tidligere havde nedkaldt over sin familie.

Nu satte han endelig ikke alene sig selv, men også sin kæreste fri.

Med blandt andet den prisvindende DR-dokumentar om Sanjay Shah i bagagen, har journalist og instruktør Mads Ellesøe været vant til at håndtere komplekse sager.

Men denne gang er der noget helt andet på spil. Noget personligt.

Nemlig ham selv og den hjernerystelse, der i 2021 rev tæppet væk under ham.

»Jeg blev ramt af en gigantisk identitetskrise,« siger Mads Ellesøe da også lige ud om den rejse, som han nu har skrevet en bog om.

'Rystet' hedder den og fortæller hans personlige historie. Om såvel kampen for at trænge igennem sundhedssystemet – hvilket du i en senere artikel kan læse om – som de store konsekvenser, en hjernerystelse kan få.

For fra det ene øjeblik til det andet gik han fra at være en ambitiøs, travl og succesfuld dokumentarist til en invalideret grøntsag, der skulle pakkes ind i vat. Tages hensyn til. I to år.

»En rimelig ekstrem rejse,« kalder han den selv.

Mads Ellesøe sidder ved det store spisebord i lejligheden på Vesterbro i København, hvor han bor med sin kæreste Lea og deres to fælles børn samt en datter fra et tidligere forhold.

Han holder om kaffekruset med den ene hånd, peger med den anden mod badeværelset. Dér, hvor han en novembermorgen i 2021 drattede om og knaldede hovedet i gulvet.

Blodet flød fra hans nakke.

På skadestuen blev han fejet af med besked om, at han nok havde fået en lille hjernerystelse. At han bare skulle forholde sig roligt et par døgn, og så skulle det nok gå fint.

Men det gjorde det ikke. Tværtimod.

Bid for bid smuldrede hans liv. Professionelt og privat.

Han husker, hvordan end ikke opvaskemaskinen kunne være tændt om dagen, hvordan børnenes larm slog ham så meget ud af kurs, at han var nødt til at flytte hjem til sin mor.

»Det er fuldstændig sindssygt og absurd, når jeg taler om det nu. Jeg lå bare derhjemme på mit gamle børneværelse og kiggede op i luften i et par måneder,« fortæller Mads Ellesøe, som gradvist blev overmandet af vrede, sorg og frustration over ikke at få det bedre.

Og ikke mindst over at måtte fravælge sin familie, trække enorme veksler på deres tålmodighed. Og kærlighed.

Årligt rammes omkring 25.000 danskere af hjernerystelse. Ifølge Dansk Center for Hjernerystelse får mellem fem og 15 % af dem langvarige følger. Med store konsekvenser for deres arbejds- og privatliv.

Nu var Mads Ellesøe én af dem.

Måske skal man have prøvet det selv. I hvert fald erkender han, at det er utrolig svært at forklare præcis, hvordan det påvirker at være ramt af én.

Men det er – siger han – som om, man er helt ude af sync med verden. Som om alle input i verden kommer væltende mod én. Højt og invasivt.

Og det gjorde de.

»Problemet er, at når man bliver frataget alt overskud, så er der kun lortet tilbage. Så jeg blev jo en ufed version af mig selv.«

»Jeg kunne godt se, at jeg ikke var fed, men havde det også dårligt, så jeg kunne ikke rigtig gøre noget ved det,« forklarer Mads Ellesøe og fortsætter:

»Jeg har altid haft et tæt forhold til mine børn, men da det gik op for mig, hvor alvorligt det her var, blev jeg grebet af en eksistentiel angst for at miste kontakten til mine børn,« siger han og beskriver, hvordan han i sin hjernerystede tilstand blev overmandet af destruktive tanker.

»Så hvad fanden skal de med mig? Hvad skal min kæreste med mig? Hun signede ikke op til at være sygehjælper for en skidesur og bitter mand.«

»Man får lige nogle tanker om det i virkeligheden er federe for dem, at de slap for mig,« siger han med bevæget stemme.

»Det var dér, hvor jeg ligesom ramte bunden.«

Første vendepunkt for Mads Ellesøe kom, da han accepterede sin skæbne, fokuserede på, hvad der var vigtigst for ham. Nemlig børnene og kæresten.

»Derfra gik det bare fremad.«

Efter to år som hjernerystet hørte han ikke desto mindre om en behandling i USA – som du kan læse mere om her – der gik radikalt anderledes til værks end den danske ikkebehandling.

Så Mads Ellesøe øjnede håb, skrabede pengene sammen, tog afsted, og vendte få uger senere hjem som en ny version af sit gamle jeg.

»Det var mindblowing. Groft sagt fik jeg det bedre efter 14 dage end efter to år. Det var sindssygt. Grundlæggende var det som om, jeg fik verden tilbage. At jeg fik mit liv tilbage.«

Og det var kort tid efter, at Mads Ellesøe med stolthed i stemmen endelig kunne sige til sin kæreste, at hun ikke længere skulle tage hensyn til ham. 

»Forrige uge var jeg i Djurs Sommerland med mine børn, og jeg tog den allerhurtigste monster-forlystelse. Bare at kunne det, hvor er det vildt mand,« fortæller han med begejstring i stemmen.

»Og i lørdags var jeg til fest med min kæreste til klokken 01.30, og vi drak rimelig meget vin. Genialt.«

Kaffekruset er tomt. Men Mads Ellesøes liv er fuldt. 

Selvom han ikke længere er ham, der rejser rundt i verden og jagter priser som den store dokumentar kanon.

»Jeg tror sgu, at jeg er blevet lidt federe af det,« griner han.

»Jeg er blevet lidt mere ydmyg, lidt mindre ego, lidt mere taknemmelig. Og det tror jeg sgu er meget sundt.«

»Som den ni-årige sagde her i forgårs: 'Det er ikke fordi, jeg er glad for, at du har haft en hjernerystelse, far, for det har ikke været nemt for dig. Men det er som om, at du havde så travlt før i tiden. Det har du ikke nu',« genfortæller Mads Ellesøe. Helt rørt.

»At børnene sætter pris på det er jo den helt store præmie. Det er suverænt det fedeste.«

»Det passer mig rigtig fint, at arbejde stille og roligt og kunne hente ungerne tidligt, og det skal jeg hilse at sige, at det syntes den gamle Mads ikke. Det forstod han ikke helt.«

Han smiler. Vil ikke sige, at han er blevet et bedre menneske af at have haft hjernerystelse.

»For jeg synes jo ikke, at jeg har været et dumt røvhul,« griner han. Og opsummerer:

»Den rejse jeg har været på har fandeme også været nedtur. Hold kæft, hvor har det været hårdt. Men jeg er et godt sted nu. Og det er jeg glad for.«

'Rystet – Hvad der skete, da mit hoved gik i stykker' udkommer på forlaget Grønningen 1 den 17. juni

Derudover kan du på DR Lyd høre podcasten 'Faldet'