Da han med en lille smule stolthed i stemmen sagde til hende, at hun skulle holde op med at tage hensyn til ham, føltes det som en gigantisk sejr.
»Først nu tænker jeg over, hvor stort et vendepunkt præcis det øjeblik var. Det var kæmpestort for mig,« siger Mads Ellesøe. Om at bryde den forbandelse, som han følte, at han to år tidligere havde nedkaldt over sin familie.
Nu satte han endelig ikke alene sig selv, men også sin kæreste fri.
Med blandt andet den prisvindende DR-dokumentar om Sanjay Shah i bagagen, har journalist og instruktør Mads Ellesøe været vant til at håndtere komplekse sager.
Men denne gang er der noget helt andet på spil. Noget personligt.
Nemlig ham selv og den hjernerystelse, der i 2021 rev tæppet væk under ham.
»Jeg blev ramt af en gigantisk identitetskrise,« siger Mads Ellesøe da også lige ud om den rejse, som han nu har skrevet en bog om.
'Rystet' hedder den og fortæller hans personlige historie. Om såvel kampen for at trænge igennem sundhedssystemet – hvilket du i en senere artikel kan læse om – som de store konsekvenser, en hjernerystelse kan få.
For fra det ene øjeblik til det andet gik han fra at være en ambitiøs, travl og succesfuld dokumentarist til en invalideret grøntsag, der skulle pakkes ind i vat. Tages hensyn til. I to år.
»En rimelig ekstrem rejse,« kalder han den selv.
Mads Ellesøe sidder ved det store spisebord i lejligheden på Vesterbro i København, hvor han bor med sin kæreste Lea og deres to fælles børn samt en datter fra et tidligere forhold.
Han holder om kaffekruset med den ene hånd, peger med den anden mod badeværelset. Dér, hvor han en novembermorgen i 2021 drattede om og knaldede hovedet i gulvet.
Blodet flød fra hans nakke.
På skadestuen blev han fejet af med besked om, at han nok havde fået en lille hjernerystelse. At han bare skulle forholde sig roligt et par døgn, og så skulle det nok gå fint.
Men det gjorde det ikke. Tværtimod.
Bid for bid smuldrede hans liv. Professionelt og privat.
Han husker, hvordan end ikke opvaskemaskinen kunne være tændt om dagen, hvordan børnenes larm slog ham så meget ud af kurs, at han var nødt til at flytte hjem til sin mor.
»Det er fuldstændig sindssygt og absurd, når jeg taler om det nu. Jeg lå bare derhjemme på mit gamle børneværelse og kiggede op i luften i et par måneder,« fortæller Mads Ellesøe, som gradvist blev overmandet af vrede, sorg og frustration over ikke at få det bedre.
Og ikke mindst over at måtte fravælge sin familie, trække enorme veksler på deres tålmodighed. Og kærlighed.
Årligt rammes omkring 25.000 danskere af hjernerystelse. Ifølge Dansk Center for Hjernerystelse får mellem fem og 15 % af dem langvarige følger. Med store konsekvenser for deres arbejds- og privatliv.
Nu var Mads Ellesøe én af dem.
Måske skal man have prøvet det selv. I hvert fald erkender han, at det er utrolig svært at forklare præcis, hvordan det påvirker at være ramt af én.
Men det er – siger han – som om, man er helt ude af sync med verden. Som om alle input i verden kommer væltende mod én. Højt og invasivt.
Og det gjorde de.
»Problemet er, at når man bliver frataget alt overskud, så er der kun lortet tilbage. Så jeg blev jo en ufed version af mig selv.«
»Jeg kunne godt se, at jeg ikke var fed, men havde det også dårligt, så jeg kunne ikke rigtig gøre noget ved det,« forklarer Mads Ellesøe og fortsætter:
»Jeg har altid haft et tæt forhold til mine børn, men da det gik op for mig, hvor alvorligt det her var, blev jeg grebet af en eksistentiel angst for at miste kontakten til mine børn,« siger han og beskriver, hvordan han i sin hjernerystede tilstand blev overmandet af destruktive tanker.
»Så hvad fanden skal de med mig? Hvad skal min kæreste med mig? Hun signede ikke op til at være sygehjælper for en skidesur og bitter mand.«
»Man får lige nogle tanker om det i virkeligheden er federe for dem, at de slap for mig,« siger han med bevæget stemme.
»Det var dér, hvor jeg ligesom ramte bunden.«
Første vendepunkt for Mads Ellesøe kom, da han accepterede sin skæbne, fokuserede på, hvad der var vigtigst for ham. Nemlig børnene og kæresten.
»Derfra gik det bare fremad.«
Efter to år som hjernerystet hørte han ikke desto mindre om en behandling i USA – som du kan læse mere om her – der gik radikalt anderledes til værks end den danske ikkebehandling.
Så Mads Ellesøe øjnede håb, skrabede pengene sammen, tog afsted, og vendte få uger senere hjem som en ny version af sit gamle jeg.
»Det var mindblowing. Groft sagt fik jeg det bedre efter 14 dage end efter to år. Det var sindssygt. Grundlæggende var det som om, jeg fik verden tilbage. At jeg fik mit liv tilbage.«
Og det var kort tid efter, at Mads Ellesøe med stolthed i stemmen endelig kunne sige til sin kæreste, at hun ikke længere skulle tage hensyn til ham.
»Forrige uge var jeg i Djurs Sommerland med mine børn, og jeg tog den allerhurtigste monster-forlystelse. Bare at kunne det, hvor er det vildt mand,« fortæller han med begejstring i stemmen.
»Og i lørdags var jeg til fest med min kæreste til klokken 01.30, og vi drak rimelig meget vin. Genialt.«
Kaffekruset er tomt. Men Mads Ellesøes liv er fuldt.
Selvom han ikke længere er ham, der rejser rundt i verden og jagter priser som den store dokumentar kanon.
»Jeg tror sgu, at jeg er blevet lidt federe af det,« griner han.
»Jeg er blevet lidt mere ydmyg, lidt mindre ego, lidt mere taknemmelig. Og det tror jeg sgu er meget sundt.«
»Som den ni-årige sagde her i forgårs: 'Det er ikke fordi, jeg er glad for, at du har haft en hjernerystelse, far, for det har ikke været nemt for dig. Men det er som om, at du havde så travlt før i tiden. Det har du ikke nu',« genfortæller Mads Ellesøe. Helt rørt.
»At børnene sætter pris på det er jo den helt store præmie. Det er suverænt det fedeste.«
»Det passer mig rigtig fint, at arbejde stille og roligt og kunne hente ungerne tidligt, og det skal jeg hilse at sige, at det syntes den gamle Mads ikke. Det forstod han ikke helt.«
Han smiler. Vil ikke sige, at han er blevet et bedre menneske af at have haft hjernerystelse.
»For jeg synes jo ikke, at jeg har været et dumt røvhul,« griner han. Og opsummerer:
»Den rejse jeg har været på har fandeme også været nedtur. Hold kæft, hvor har det været hårdt. Men jeg er et godt sted nu. Og det er jeg glad for.«
'Rystet – Hvad der skete, da mit hoved gik i stykker' udkommer på forlaget Grønningen 1 den 17. juni
Derudover kan du på DR Lyd høre podcasten 'Faldet'
