Det er ikke mere end et par dage siden, at tv-værten Lene Beier kunne bekendtgøre, at hun har fået overdraget sit hotel i Tyrol med manden Anders. 

Dermed er det ved at være en realitet, at parret ikke længere skal have deres dagligdag i Danmark, og nu gør de klar til at sige endnu mere farvel. 

Det midlertidige hus i Kastrup, som Lene Beier fortalte B.T. om i april, er nu kommet på markedet. 

En kig på ejendomsmæglerens side, som B.T. har foretaget, viser, at huset udbydes til 6,9 millioner kroner. 

Parret købte huset i januar 2024 for 6,6 millioner kroner, og de står derfor til en gevinst på omkring 300.000 kroner, hvis de får det solgt til prisen. 

Tidligere fortalte Lene Beier til B.T., at det simpelthen bedst kunne betale sig for parret at købe et nyt hus i Danmark, mens de ventede på at finde det helt rigtige hotel i Østrig.

»Vi har købt et andet hus. Det kunne bedst betale sig. Som vi godt nok lige skal nå at sætte i stand også. Men det er en anden snak,« lød det. 

På Instagram skrev Lene Beier i slutningen af august, at deres drøm om hotellet i Østrig var gået i opfyldelse, og at de ville overtage 9. september.

'Den 9. september 2024 sker det endelig – vi overtager skønne Hotel Edelweiss i hjertet af Tyrol.' 

I den forbindelse lød det også, at de var i gang med at pakke sammen i Danmark for at fortsætte deres drøm i Østrig. 

'Om lidt pakker vi vores liv ned i Danmark og flytter til Østrig, hvor vi påbegynder en nænsom ombygning af hotellet,' lød det. '

Du kan læse B.T.s store interview med Lene Beier her.