I mange år var Martin Brygmann et særdeles anerkendt ansigt i det danske mediebillede.

Men i sommeren 2024 ændrede det sig radikalt, da han blev en central del af DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen', hvor flere kvinder fremsatte alvorlige beskyldninger mod ham.

Martin Brygmann mente, at dokumentaren viste et fejlagtigt billede, men anerkendte samtidig, at han havde været 'blind' for konsekvensen af sin egen opførsel.

Derefter trak han sig fra offentligheden.

Og siden har man ikke set eller hørt meget til ham, lige med undtagelse af, da han i august måned udkom med et nyt album.

Hele processen har da også været hård for en af hans nærmeste, nemlig broren og den kendte skuespiller Lars Brygmann. 

Martin Brygmann kom for alvor i vælten efter programmet 'Sexisme i musikbranchen'.  Foto: Bax Lindhardt

I anledningen af premieren på DR's nye serie 'Høst', har Se og Hør talt med Lars Brygmann om den shitstorm, som broren kom i. 

»Med ens søskende er det, som med ens børn. Man vil gerne have, at de har det godt. Og hvis ens søskende ikke har det godt, så føler man med dem,« udtaler han til mediet. 

Han fortæller videre, at det aldrig er rart at se og være vidne til. 

Derfor håber Lars Brygmann på, at det ændrer sig på et tidspunkt, samt at Martin Brygmann har fået det bedre. 

Han understreger, at det går den rigtige vej.