Martin Brygmann vender nu for alvor tilbage til rampelyset.

For altmuligkunsteren har et nyt album på vej.

Det fortæller han selv – kortfattet – i et opslag på Instagram, hvor man også kan høre en snas af den nye musik:

»'Spørg mig' er en single fra mit lige straks kommende album,« står der. Se hele opslaget nederst i artiklen

Dermed forsøger Martin Brygmann sig nu tilsyneladende for alvor med et comeback, efter at der har været særdeles stille om ham i de seneste år.

Og det har der stort set være siden sommeren 2024, hvor han blev en central del af DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen', hvor flere kvinder fremsatte alvorlige beskyldninger mod ham.

Derefter trak han sig fra offentligheden.

I oktober sidste år dukkede der så en ny sang op på blandt andet Spotify og Youtube, 'Det var så det', der i titel og tekst kunne lyde som et farvel.

Kort tid efter kunne hans kommunikationsrådgiver Sune Bang dog omvendt proklamere, at der muligvis kunne være nyt musik på vej.

»Jeg tror bestemt ikke, at vi kan afvise et comeback. Han har lavet et album, der ligger klar, men det er ikke sikkert, at folkedomstolen tillader ham at sende det ud,« lød det.

Men tilsyneladende er tiden nu den rette, hvis man skal tro Martin Brygmanns Instagram-opslag.

I øvrigt er den meldte single 'Spørg mig' en duet med »den altid yderst velsyngende« Line Krogholm, lyder det også.

Her kan du se hele Martin Brygmanns opslag: