Hun var den elskelige, gamle cerutrygende dame i rækkehusene, der lærte ham engelsk. Men at hun gemte på en hemmelighed, skulle der gå mere end 60 år, før han fandt ud af.

»Er du rigtig klog, jeg blev da overrasket. Vi anede intet om hendes fortid,« griner den kendte tidligere tv-vært Samuel Rachlin.

Hans navn er ikke umiddelbart ét, som man ville forbinde med den kendte designer og iværksætter Jim Lyngvild.

Alligevel krydsedes deres veje ved et tilfælde, da Jim Lyngvild på de sociale medier var på jagt efter viden om sin oldemor Angelica Petersen.

Det er fra de tidlige år i Danmark, at tidligere tv-vært Samuel Rachlin husker Jim Lyngvilds oldemor.
Det er fra de tidlige år i Danmark, at tidligere tv-vært Samuel Rachlin husker Jim Lyngvilds oldemor. Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

'Angelica Petersen? Det navn har jeg ikke hørt i 60 år,' skrev Samuel Rachlin så. Og blev dermed sendt på en tidsrejse. Til dengang, han stadig blot var en lille dreng og boede med sin familie i boligområdet Carlsro på Vestegnen.

Og blev undervist af selvsamme Angelica Petersen. Uden at vide, at hun på bedste 'Peaky Blinders' vis havde tilhørt en af Danmarks mest berygtede forbryderfamilier. Som havde mord, brandstiftelse, svindel og bedrag på samvittigheden. Ikke mindst de to sidstnævnte deltog Angelica Petersen i. 

Men for at finde forbindelsen mellem hende og Samuel Rachlin, skal tiden skrues godt og grundigt tilbage.

Som mange måske ved, blev Samuel Rachlin født i Sibirien, hvortil hans familie i 16 år var tvangsforvist.

Men takket være ikke mindst statsminister H.C. Hansen kunne familien i 1957 – hvor Samuel Rachlin var ni år gammel – flytte til moderens hjemland Danmark. Hvor familien fik anvist en almen bolig i det nybyggede højhus i Carlsro.

I dag husker han ikke hvordan eller hvorfor, men hans forældre blev ret hurtigt venner med den dengang 65-årige Angelica Petersen, som boede i et af de små rækkehuse med have til.

»Hun var et fænomen i det miljø, fordi hun var en elskelig ældre dame og meget dygtig havekvinde, som fik alle mulige præmier for sine blomster og buske.«

»Men også fordi hun lavede de numre, hvor hun blev smidt ud i vandet i en sæk og hokuspokus bandt sækken op og kom ud. Hun var lidt af en eventyrer. En dristig, aktiv og energisk kvinde, der røg cerutter,« husker Samuel Rachlin.

Angelica Petersen fotograferet i 1962, hvor hun i en alder af 70 stadig udførte sit farlige stunt.
Angelica Petersen fotograferet i 1962, hvor hun i en alder af 70 stadig udførte sit farlige stunt. Privat

Efter et par år i Danmark, hvor han lige havde fået lært at tale dansk, ønskede hans forældre, at han fik ekstra undervisning i engelsk, og spurgte derfor Angelica Petersen - som havde boet i England - om hun ville undervise sønnen.

»Så jeg gik til privatundervisning hos hende et par gange om ugen, og på den måde fik jeg et tættere forhold til hende, ligesom vi også gik til Vestbadet (udendørs badeanlæg i Brøndby, red.), hvor hun i sin høje alder stadig optrådte med sit nummer,« fortæller han. Og tilføjer så:

»Men vi anede jo ikke noget om hendes fortid.«

Som altså var dén, Jim Lyngvild kunne bidrage med.

I forbindelsen med sin familiekrønike 'Uden skam – Det geniale kup' – som du forleden kunne læse om i B.T.  – søgte Jim Lyngvild viden om blandt andet hans oldemor Angelica Petersen, om hvem han i forvejen vidste lidt.

I fire år var Jim Lyngvild på jagt efter viden om sine forfædre. Bl.a. oldemor Angelica Petersen.
I fire år var Jim Lyngvild på jagt efter viden om sine forfædre. Bl.a. oldemor Angelica Petersen. Bax Lindhardt

Især kendte han især historien om, at hun blev kaldt verdens første kvindelige udspringer og i sine unge dage havde været berømt for et stunt, hvor hun blev bundet ned i en sæk, smidt ud fra femmeter vippen og brød ud.

Så i et forsøg på at få mere kød og blod på sin tydeligvis sofistikerede og progressive oldemor, kastede han en forespørgsel ud på nettet. Som Samuel Rachlin reagerede på. Og dermed blev klogere på sin gamle engelsklærerinde.

Som altså var blevet en ældre dame, da hun kom ind i familien Rachlins liv.

»Hun gjorde stort indtryk dengang. Selv i den alder var hun en lystig, munter og farverig kvinde,« beskriver Samuel Rachlin, som altså blev noget overrasket, da han af Jim Lyngvild fik penslet hendes fortid ud.

At hun ikke alene havde været en del af 'familievirksomheden', men også var en ihærdig kvindesagsforkæmper, som ikke ville acceptere, at hendes liv skulle dikteres af hendes køn.

Som åbenlyst var til både herrer og damer, gik i hotpants og høje hæle. Og var som nævnt verdens første kvindelige udspringer.

Oldemor Angelica (t.h.) nægtede at lade sig styre af tidens kvindesyn.
Oldemor Angelica (t.h.) nægtede at lade sig styre af tidens kvindesyn. Privat/Bax Lindhardt

»Man kunne da ikke gennemskue, hvad det var for en fortid, hun havde haft. Hvilket eventyrligt liv hun havde ført. Sådan lige på kanten,« fortæller Samuel Rachlin med smil på læben.

»Alt det var jeg slet ikke opmærksom på som dreng. For mig var hun bare den fine gamle dame, der vandt priser for sin have, røg cerutter og var en legende i Carlsro.«

'Uden skam - Det geniale kup' er netop udkommet på forlaget Falco.

Læs også:

»Hver gang jeg fik tilsendt et nyt retsdokument, væltede skeletterne ud af skabet, og jeg tænkte, nu kan det ikke blive vildere.«Jim Lyngvild fandt svaret i sin vilde fortid: Jeg er stolt over at være skamløs

Med en far, som var pornostjerne og narkoman og en farfar, der også havde et blakket generalieblad, troede han ikke, at noget kunne overraske ham. Men der tog han fejl.

»Hver gang jeg fik tilsendt et nyt retsdokument, væltede skeletterne ud af skabet, og jeg tænkte, nu kan det ikke blive vildere. Men det kunne det,« griner Jim Lyngvild. Hvis forfædre havde mord, brandstiftelse, svindel og bedrag på samvittigheden.

»Og det er min familie. Selvfølgelig er det dét,« smiler han bare og læner sig tilbage i stolen i spisekøkkenet.

»Jeg har på ingen måde frygtet, hvad jeg ville finde, for jeg har jo selv arvet deres skamløshed. Så jeg jubler, hver gang jeg finder noget kriminelt. Helt glad over, at de har gjort noget så vanvittigt,« tilføjer han.

Ikke fordi han billiger deres forbrydelser. Men fordi de er farverige. Stikker ud. Som han selv gør det.

'Uden skam – Det geniale kup' hedder den bog, der netop er udkommet og er første af fire bind i en familiekrønike, der strækker sig fra 1909 til 1947.

Jim Lyngvilds familiekrønike. Startende med hans tipoldefar Julius Hansen.

Men at det var dér, det skulle ende, da han for fire år siden gik på jagt efter fotos af sine forfædre, havde den kendte designer og iværksætter ingen idé om.

Nu vidner de bugnende kasser – proppet med fotos, retsdokumenter, avisartikler med mere – om, hvad han takket være blandt andet slægtsforskningsgrupper og rigsarkivet i både Danmark og Sverige fandt af vilde historier i sin jagt på også at få kød og blod på stamtræet.

Historier, der startede med et drab. Begået i Stockholm i 1896 af hans tipoldefar Julius Hansen.

»Han skar halsen over på en alfons med en knust flaske,« forklarer Jim Lyngvild om dét, der fik familien til at flygte til Danmark. For at fortsætte deres kriminalitet der.

»Efter det optrappes alt bare. Der går ikke en uge uden, at de har lavet et eller andet kriminelt,« siger han og ryster smilende på hovedet over sine forfædre, som samtidig med at de er skamløse, også er både progressive og socialistiske.

Men frem for alt kriminelle. Og alt er underbygget i avisartikler og retsdokumenter.

Hvordan de driver bordeller, laver fosteruddrivelser, brandstiftelser, falsknerier.

»Men det er sindssygt spændende, at deres kriminelle handlinger begås ud fra, hvor vi er i historien og siger noget om en tid, der er virkelig dårligt belyst.«

»For takket være 'Matador' og 'Badehotellet' kender vi meget til tiden efter 1929. Men inden da meget lidt,« siger Jim Lyngvild, som selv beskriver sin familiekrønike som et mix mellem tv-serien 'Peaky Blinders' og gamle danske film som 'Støvsugerbanden' og 'Familien Gyldenkål'.

For opfindsomhed skortede det ikke på i familien, hvor de både fremstillede falske pengesedler og lavede et vovet kup på Charlottenlund Travbane, som landede på forsiden af alle aviser i Danmark, Norge og Sverige.

Alt sammen historier som hverken han eller hans nulevende slægtninge kendte til.

»De få historier jeg kendte i forvejen, var mest om min oldemor Angelica, som blev bundet ned i en sæk, smidt ud fra femmeter vippen og brød ud. Hende var der mange historier om,« forklarer Jim Lyngvild, for hvem netop den sofistikerede og progressive kvindeforkæmper Angelica er blevet heltinden i hans krønike.

»For mig er det sjove i sagaen, at det er kvinderne, der er de seje. Vanvittig seje. De er progressive, handlekraftige, kæmper med næb og kløer mod tidens fordomme.«

Det var da også selvsamme Angelica som i 1970 – hvor hun var 78 år gammel – til sine svenske fætre skrev, at de aldrig måtte glemme familiens historie.

Jim Lyngvild griner.

»Jeg skal da lige love for, at der bliver fulgt op på den, men jeg tror ikke lige, at det var det, hun mente.«

»Men som det menneske hun var, og det gemyt som alle sagde, at hun havde, tror jeg, at hun synes, at det er sjovt. At hun sidder og griner ned fra en sky,« smiler han og tvivler på, at hans oldefar Martin gør det samme.

»Han var psykopat og ville helst ses i det mest positive lys. Så han synes næppe, at det er sjovt at blive udstillet.«

Om det er ok at udstille sine forfædre, har Jim Lyngvild selvfølgelig gjort sig tanker om. Og er nået frem til, at det er o.k.

»Folks handlinger taler for sig selv,« siger han og mener i det hele taget, at tiden er moden til en amoralsk familiekrønike som hans.

»For vi er trætte af, at folk er woke og politisk korrekte. Vi vil have mennesker, der stikker lidt ud og gør noget, som er politisk ukorrekt.«

Præcis som Jim Lyngvild selv.

Han lægger da heller ikke skjul på, at noget af det, der har overrasket ham mest, har været at finde ud af, hvor meget han ligner sine forfædre.

»Jeg slår ikke så mange ihjel eller begår kriminelle handlinger. Men måden at tænke amoralsk på, gør jeg jo hele tiden. Jeg gør altid tingene skævt eller omvendt, rager mig uklar med folk, siger ting man ikke må lidt for åbent. Og det er jo dét, de har gjort. Jeg er et produkt af dem,« siger Jim Lyngvild, som selv kan se mønstret.

»Jeg har da altid undret mig over, hvorfor jeg ikke kunne holde min kæft. Hvorfor jeg ikke kan lade være med at lave ballade,« siger han om aldrig at have passet ned i de færdige kasser. Om som dreng at blive sendt på specialskole og i et halvt år være indlagt til observation på psykiatrisk hospital.

»Mit hoved er bare anderledes skruet sammen,« lyder konklusionen, som giver mere mening efter at have gravet dybt og grundigt i sin familiehistorie.

Der er dog ikke noget i den, som han skammer sig over. At hans oldefar Martin var nazist, er en af de ting, som han har det virkelig skidt med, men skyld omkring det føler han ikke.

»Når man er skamløs, ejer man heller ikke skyld. Så den har jeg desværre ikke,« smiler han bare.

»Jeg er stolt af at være skamløs. For der er ved gud så mange mennesker, der lægger bånd på sig selv.« siger Jim Lyngvild som tror, at læsere af 'Uden skam' – udover at blive underholdt- også vil få en større forståelse for, hvem han er.

»Og så håber jeg da at blive lige så rig som J.K. Rowling. Det kunne da være sjovt,« griner han.

'Uden skam – Det geniale kup' af Pernille Redder efter idé af Jim Lyngvild er netop udkommet på forlaget Falco