Med en far, som var pornostjerne og narkoman og en farfar, der også havde et blakket generalieblad, troede han ikke, at noget kunne overraske ham. Men der tog han fejl.
»Hver gang jeg fik tilsendt et nyt retsdokument, væltede skeletterne ud af skabet, og jeg tænkte, nu kan det ikke blive vildere. Men det kunne det,« griner Jim Lyngvild. Hvis forfædre havde mord, brandstiftelse, svindel og bedrag på samvittigheden.
»Og det er min familie. Selvfølgelig er det dét,« smiler han bare og læner sig tilbage i stolen i spisekøkkenet.
»Jeg har på ingen måde frygtet, hvad jeg ville finde, for jeg har jo selv arvet deres skamløshed. Så jeg jubler, hver gang jeg finder noget kriminelt. Helt glad over, at de har gjort noget så vanvittigt,« tilføjer han.
Ikke fordi han billiger deres forbrydelser. Men fordi de er farverige. Stikker ud. Som han selv gør det.
'Uden skam – Det geniale kup' hedder den bog, der netop er udkommet og er første af fire bind i en familiekrønike, der strækker sig fra 1909 til 1947.
Jim Lyngvilds familiekrønike. Startende med hans tipoldefar Julius Hansen.
Men at det var dér, det skulle ende, da han for fire år siden gik på jagt efter fotos af sine forfædre, havde den kendte designer og iværksætter ingen idé om.
Nu vidner de bugnende kasser – proppet med fotos, retsdokumenter, avisartikler med mere – om, hvad han takket være blandt andet slægtsforskningsgrupper og rigsarkivet i både Danmark og Sverige fandt af vilde historier i sin jagt på også at få kød og blod på stamtræet.
Historier, der startede med et drab. Begået i Stockholm i 1896 af hans tipoldefar Julius Hansen.
»Han skar halsen over på en alfons med en knust flaske,« forklarer Jim Lyngvild om dét, der fik familien til at flygte til Danmark. For at fortsætte deres kriminalitet der.
»Efter det optrappes alt bare. Der går ikke en uge uden, at de har lavet et eller andet kriminelt,« siger han og ryster smilende på hovedet over sine forfædre, som samtidig med at de er skamløse, også er både progressive og socialistiske.
Men frem for alt kriminelle. Og alt er underbygget i avisartikler og retsdokumenter.
Hvordan de driver bordeller, laver fosteruddrivelser, brandstiftelser, falsknerier.
»Men det er sindssygt spændende, at deres kriminelle handlinger begås ud fra, hvor vi er i historien og siger noget om en tid, der er virkelig dårligt belyst.«
»For takket være 'Matador' og 'Badehotellet' kender vi meget til tiden efter 1929. Men inden da meget lidt,« siger Jim Lyngvild, som selv beskriver sin familiekrønike som et mix mellem tv-serien 'Peaky Blinders' og gamle danske film som 'Støvsugerbanden' og 'Familien Gyldenkål'.
For opfindsomhed skortede det ikke på i familien, hvor de både fremstillede falske pengesedler og lavede et vovet kup på Charlottenlund Travbane, som landede på forsiden af alle aviser i Danmark, Norge og Sverige.
Alt sammen historier som hverken han eller hans nulevende slægtninge kendte til.
»De få historier jeg kendte i forvejen, var mest om min oldemor Angelica, som blev bundet ned i en sæk, smidt ud fra femmeter vippen og brød ud. Hende var der mange historier om,« forklarer Jim Lyngvild, for hvem netop den sofistikerede og progressive kvindeforkæmper Angelica er blevet heltinden i hans krønike.
»For mig er det sjove i sagaen, at det er kvinderne, der er de seje. Vanvittig seje. De er progressive, handlekraftige, kæmper med næb og kløer mod tidens fordomme.«
Det var da også selvsamme Angelica som i 1970 – hvor hun var 78 år gammel – til sine svenske fætre skrev, at de aldrig måtte glemme familiens historie.
Jim Lyngvild griner.
»Jeg skal da lige love for, at der bliver fulgt op på den, men jeg tror ikke lige, at det var det, hun mente.«
»Men som det menneske hun var, og det gemyt som alle sagde, at hun havde, tror jeg, at hun synes, at det er sjovt. At hun sidder og griner ned fra en sky,« smiler han og tvivler på, at hans oldefar Martin gør det samme.
»Han var psykopat og ville helst ses i det mest positive lys. Så han synes næppe, at det er sjovt at blive udstillet.«
Om det er ok at udstille sine forfædre, har Jim Lyngvild selvfølgelig gjort sig tanker om. Og er nået frem til, at det er o.k.
»Folks handlinger taler for sig selv,« siger han og mener i det hele taget, at tiden er moden til en amoralsk familiekrønike som hans.
»For vi er trætte af, at folk er woke og politisk korrekte. Vi vil have mennesker, der stikker lidt ud og gør noget, som er politisk ukorrekt.«
Præcis som Jim Lyngvild selv.
Han lægger da heller ikke skjul på, at noget af det, der har overrasket ham mest, har været at finde ud af, hvor meget han ligner sine forfædre.
»Jeg slår ikke så mange ihjel eller begår kriminelle handlinger. Men måden at tænke amoralsk på, gør jeg jo hele tiden. Jeg gør altid tingene skævt eller omvendt, rager mig uklar med folk, siger ting man ikke må lidt for åbent. Og det er jo dét, de har gjort. Jeg er et produkt af dem,« siger Jim Lyngvild, som selv kan se mønstret.
»Jeg har da altid undret mig over, hvorfor jeg ikke kunne holde min kæft. Hvorfor jeg ikke kan lade være med at lave ballade,« siger han om aldrig at have passet ned i de færdige kasser. Om som dreng at blive sendt på specialskole og i et halvt år være indlagt til observation på psykiatrisk hospital.
»Mit hoved er bare anderledes skruet sammen,« lyder konklusionen, som giver mere mening efter at have gravet dybt og grundigt i sin familiehistorie.
Der er dog ikke noget i den, som han skammer sig over. At hans oldefar Martin var nazist, er en af de ting, som han har det virkelig skidt med, men skyld omkring det føler han ikke.
»Når man er skamløs, ejer man heller ikke skyld. Så den har jeg desværre ikke,« smiler han bare.
»Jeg er stolt af at være skamløs. For der er ved gud så mange mennesker, der lægger bånd på sig selv.« siger Jim Lyngvild som tror, at læsere af 'Uden skam' – udover at blive underholdt- også vil få en større forståelse for, hvem han er.
»Og så håber jeg da at blive lige så rig som J.K. Rowling. Det kunne da være sjovt,« griner han.
'Uden skam – Det geniale kup' af Pernille Redder efter idé af Jim Lyngvild er netop udkommet på forlaget Falco
