Selvom de i efteråret blev skilt, ville kendismæglerparret Lars og Farnaz Elbæk stadig arbejde videre i samme firma.

Men nu er sidstnævnte blevet fjernet fra hjemmesiden for det mæglerfirma, de sammen stiftede.

B.T. har over weekenden uden held forsøgt at få en kommentar fra de to kendismæglere til situationen.

Men nu bekræfter Lars Elbæk kort til Se & Hør, at hans og ekskonens samarbejde ganske rigtigt er stoppet.

Det nu tidligere ejendomsmæglerpar Lars og Farnaz Elbæk er blandt andet kendt fra TV 2- og Viaplay-programmerne 'Vandkant til salg' og 'Elbæks – mæglere for millioner'.

I februar kom det frem, at forholdet var gået i stykket – og at tv-ægteparret havde ladet sig skille sidste efterår.

De slog her begge fast, at de trods skilsmissen stadig ville arbejde sammen i ejendomsmæglerfirmaet 'Elbæks Liebahvermægler'.

For nylig blev Farnaz Elbæk dog pludselig fjernet fra 'kontakt'-siden på firmaets hjemmeside, ligesom undersiden om deres fælles historie – blandt andet hvordan de mødte hinanden i 2012 – også er væk.

Lars Elbæk bekræfter kort i en sms til Se & Hør, at Farnaz er stoppet i firmaet.

»Vi gav det en chance, men i sidste ende gik det ikke. Udover det har vi ingen kommentarer,« skriver han.

Farnaz Elbæk har - ligesom til B.T. - sagt, at hun holder weekend med familien og derfor først vil tale i den kommende uge.

For et par måneder siden åbnede hun dog op overfor B.T. om skilsmissen og tiden efter.

Her fortalte hun, hvor svært det ville være at droppe det fælles firma.

»Elbæks liebhavermægler er 'vores fælles barn', så når man har startet noget op fra bunden sammen, og ens DNA er på det hele, er det svært at give slip,« fortalte hun blandt andet og tilføjede: 

»Vi har altid arbejdet rigtig godt sammen og komplimenterer hinanden godt, så vi er et superstærkt makkerpar.«

Læs hele interviewet HER.