Kåre Quist langer igen ud efter Se & Hør – og denne gang overvejer han at tage skridtet videre.

Onsdag bragte ugebladet en række billeder af tv-værten i selskab med dagplejeren Christina Odorico på Gilleleje Badehotels parkeringsplads under overskriften 'Kåre Quist dater ny realitystjerne'.

Både Kåre Quist og Se & Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, forklarede til B.T., at billederne var taget uden de to hovedpersoners vidende, da de parkerede ved det fine badehotel og gik med deres pakkede tasker ind for at fejre den tidligere 'For lækker til love'-deltagers fødselsdag.

Men Niels Pinborg fastholdt altså, at hans ugeblad havde handlet helt efter bogen – og tværtimod var han overrasket over Kåre Quists kritik, da tv-værten ifølge ham »i den grad har været med til at forme artiklen, så den passede ham bedst muligt«.

Chefredaktør for Se og Hør, Niels Pinborg, fastholdt, at hans ugeblad har handlet inden for ret og rimelighed.
Chefredaktør for Se og Hør, Niels Pinborg, fastholdt, at hans ugeblad har handlet inden for ret og rimelighed. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Vis mere

Men nu skruer Kåre Quist op for retorikken overfor Se & Hør i et opslag på Facebook.

Her gentager TV Avisen-værten, at han føler sig overvåget og afpresset af ugebladet, og han beskylder nu også deres metoder for at være direkte 'ulovlige'.

Derfor 'overvejer' han nu at hive sladderbladet i retten.

'Mange har skrevet, at de håber jeg lægger sag mod Se og Hør. Det overvejer jeg,' skriver Kåre Quist i sit opslag.

'Men retssag eller ej. Det vigtigste for mig er princippet her. At man har ret til privatliv på privat grund. Også selv om man læser nyheder op inde i fjernsynet.'

Herunder kan du høre seneste afsnit af B.T.-podcasten 'Det vi taler om'.