Kåre Quists kærlighedsliv har flere gang i år trukket overskrifter i medierne.
Nu sætter han selv et par ord på kærligheden i et nyt interview med Billed Bladet.
Siden den 52-årige DR-vært sidste år skrev på Instagram, at han skulle skilles fra sin hustru gennem 12 år, tv-værten Tine Røgind, er han blevet kædet romantisk sammen med de to tidligere reality-deltagere Pernille Nygaard og Christina Odorico.
Sidstnævnte brød han med i slutningen af oktober, og til Billed Bladet fortæller han nu, at han egentlig ikke aktivt har sat sig for at møde nogen.
»Tingene er bare sket, og jeg har ikke været på en datingapp eller et datingsite. Jeg ved ikke, hvordan man gør, og jer nok meget analog, gammeldags og 50'er-agtig – ligesom med julen,« siger Kåre Quist ifølge Billed Bladet med et smil.
I interviewet beskriver han sig også som en håbløs gammeldags romantiker, der godt kan finde på at holde døre og trække stole ud.
Derudover har han ikke nogen skabelon for sin drømmekvinde, men tilføjer, at han har mødt forskellige typer, og det er sket meget ubevidst uden en køreplan.
Siden bruddet med Christina Odorico, har der offentligt være stille omkring Kåre Quists liv på kærlighedsfronten.
