Den danske komiker Jakob Svendsen er blevet hjerteopereret.

»Nu kan jeg ikke længere sælges på DBA som 'uåbnet',« som det med et glimt i øjet lyder på Facebook onsdag middag.

Udmeldingen kommer knap en måned efter, at han aflyste hele sin aktuelle turné, fordi havde »en fejl på en hjerteklap«.

»Det skal fikses nu!« som det dengang lød.

Og det er det altså nu blevet. Og det er sket på Rigshospitalet i København, fremgår det af opslaget på Facebook.

»Jeg vågnede op, og det første jeg tænkte var 'wow, det var det, og jeg har det godt!« skriver han:

»Jeg vågnede op i en kæmpe følelse af taknemmelighed! Over kompetente folk, der bare kan. Wow.«

Jakob Svendsen konstaterer, at han nu har »har det godt«.

Og at han nu vil spise noget yoghurt med pære og banan – fordi han må spise, så meget han vil – og tage en lur.

Jakob Svendsens turné er blevet rykket til efteråret og alle billetkøbere skulle have fået besked.

Se hans opslag her: