Frank Hvam indrømmer pinlig episode: 'Jeg sked i bukserne på scenen'
Klovn-stjernen Frank Hvam fortæller om et standup-show, der »ikke var rart«.

Klovn-stjernen Frank Hvam fortæller om et standup-show, der »ikke var rart«.

Den kendte komiker og Klovn-stjerne Frank Hvam indrømmer nu, at der løb afføring ned ad benet på ham under et stort standup-show i Odense.
Det fortæller han i en snak med Klovn-kompagnonen Casper Christensen i deres faste Podimo-podcast 'Casper ringer til Frank'.
»Jeg har skidt i bukserne på scenen engang i Odense, hvor jeg gennemførte showet. Jeg kunne mærke, at det løb ned ad det ene ben,« siger Frank Hvam i podcasten.
Han slår videre fast, at det »ikke var rart«.
Casper Christensen spørger Frank Hvam, hvordan showet var?
Han svarer så, at han ikke kan huske det, men det lykkedes at komme igennem det, uden nogen opdagede afføringen.
Det kommer ikke frem, hvornår showet i Magasinet i Odense præcis fandt sted, men det nævnes, at det er for nogle år siden.
Den 11. sæson af Klovn er ved at blive optaget. Casper Christensen vurderer, at det bliver den sidste sæson. Læs mere HER.