I tre måneder har en sigtelse for drab hængt over hans hoved, har været en del af dét liv, som han ikke troede, at han skulle leve i længere. Men trods alvoren, tager han det helt roligt.
»Jeg skal da ikke i fængsel,« siger 81-årige Ebbe Preisler bare og fortsætter:
»Hvis jeg får en fængselsdom, bliver den betinget.«
Når Ebbe Preisler føler, at han kan udtale sig med den form for skråsikkerhed, er det fordi, at hans sag ikke ligner de fleste andre.
Anden juledag udøvede Ebbe Preisler nemlig, hvad han selv beskriver som medlidenhedsdrab. Sendte sin hustru gennem 55 år på hendes sidste rejse.
Bagefter tog han sit eget liv. Men sundhedssystemet nåede at gribe ind.
Og tredje juledag – mens han stadig selv lå i koma – blev han sigtet af politiet. Efter straffelovens paragraf 237, som omhandler drab.
'Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid' hedder det i lovteksten.
14 dage var han varetægtsfængslet, deltog i to retsmøder, hvor han og hans advokat argumenterede for, at der som nævnt ovenfor var tale om medlidenhedsdrab.
Og at sigtelsen burde være paragraf 239, som omhandler drab efter begæring.
I retten og til B.T. har tidligere filmproducent Ebbe Preisler fortalt, hvordan han i de to år, hvor hans parkinson ramte kone Mariann boede på plejehjem, dagligt besøgte hende syv til otte timer.
Hvordan han hjalp hende, læste højt for hende af deres yndlingsbøger og aviser, talte om stort og småt, holdt i hånden mens de så tv.
Men sidste forår blev hun indlagt på hospitalet. Og var så fysisk og psykisk mærket af det bagefter, at hendes tilstand gik hastigt ned ad bakke.
»Hun mistede sine motoriske evner, så det var en helt anden type dagligdag, vi fik. Og hun følte sig simpelthen så indespærret. Det blev mere og mere klaustrofobisk for hende,« beskriver Ebbe Preisler.
I efteråret formede tanken sig om at gå i døden sammen. Som efter mange samtaler mellem dem mundede ud i en kronik om deres ønske.
»Dybt nede mente vi, at det var sådan, det skulle være.«
Langsomt begyndte Ebbe Preisler forberedelserne. Anskaffede den rette dosis medicin, som kunne sende dem begge på deres sidste rejse.
Og anden juledag tog han dem i brug.
Som altid ankom han til plejehjemmet kl.10.30. Og fandt Mariann grædende i sin kørestol.
»Hun var meget tykhudet, så det skete næsten aldrig,« siger Ebbe Preisler og fortæller, hvordan han satte sig hen og holdt om hende.
Hvordan hun angiveligt sagde: 'jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere'. Hvordan han spurgte: 'er det i dag, vi gør det? Er det i dag, du gerne vil dø?'.
'Ja' svarede hun grådkvalt ifølge Ebbe Preisler.
»Signalet fra hende var ikke til at misforstå.«
Men det var det. Mener anklagemyndigheden.
Samme aften sendte Ebbe Preisler sin hustru gennem 55 år i døden. Kyssede hende farvel og på gensyn, lagde et brev til personalet, tog hjem i lejligheden, tømte køleskabet, så ingen andre skulle have ulejlighed med det, skrev og sendte 55 afskedsmails, iførte sig sin pyjamas, tog sin egen dosis. Og lagde sig til at dø.
Men Ebbe Preisler blev fundet, inden han nåede sit mål. Fyldt med modgift Og sigtet for drab.
12. januar blev han løsladt. Sigtelsen opretholdt, men ikke fængslingen.
Han nåede med til sin hustrus bisættelse. Og har siden skullet finde sin vej tilbage til livet. Med usikkerheden om sin fremtid hængende over hovedet. En usikkerhed, som har lange udsigter.
For først nu er politiet ved at være klar til at overlevere deres efterforskning til anklagemyndigheden, som forventes at bruge yderligere et par måneder på sagen, inden den går videre til domstolene.
»Hvor der på grund af kødannelse nok kommer til at gå et par måneder oveni. Så mit gæt er, at sagen tidligst kommer for retten til efteråret,« vurderer Ebbe Preisler.
Som dog er fuld af fortrøstning. Og overbevist om, at en eventuel dom bliver betinget.
»Så hvis jeg ikke laver noget lignende kriminalitet – og det bliver svært – så kommer jeg ikke i fængsel. Selv hvis jeg får den hårde dom på 4-6 år for rigtigt drab, så vil den også være betinget.«
»For min straffeattest er fuldstændig ren, så der giver man ikke ubetingede domme, med mindre det er et meget beskidt drab,« mener Ebbe Preisler, hvis sag – ifølge hans egne kilder – følges nøje af landets jurister.
»Der er ikke særlig mange medlidenhedsdrab i juraverdenen, så sagen kommer til at gå direkte ind i jurastudiet.«
Men var det medlidenhedsdrab? Ikke ifølge anklagemyndigheden, som mener, at Mariann ikke tilstrækkelig klart og tydeligt begærede at blive dræbt.
»Jeg ved godt, at det kun var hende og mig, der var til stede, at der ingen vidner var. Men ifølge min advokat, er der tendens til at stole på, hvad den sigtede siger.«
»Og på godt og ondt er det utrolig heldigt for sagen, at jeg prøvede at tage mit eget liv, og at det er undersøgt,« forklarer han om de hospitalsundersøgelser, som han gennemgik.
»Dermed har jeg lukket den front fuldstændig, der hedder, at jeg har haft andre motiver. For jeg har været hos hende hver eneste dag i de to år.«
»Jeg er ikke begyndt at sive, fordi jeg skulle ud og leve livet, danse med en anden dame i byen. Tværtimod,« understreger Ebbe Preisler.
Derfor tror han også, at en eventuel fængselsstraf højst bliver betinget.
»Min advokat mener, at sagen måske er klaret med en halv time i retssalen, hvor dommeren på forhånd har talt med anklagemyndigheden om, at nu er der kogt nok suppe på det pølseben.«
»Så jeg tror, at anklagemyndigheden vil være tilfredse, hvis jeg bliver dømt 40-60 dages betinget fængsel. Så har de fået deres vilje. Og vi har i princippet også.«
LIVSLINJEN
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Kontakt Livslinjen på telefon 70 201 201, eller læs mere på www.livslinien.dk.
Fik du læst:
