Dennis Knudsen vakte i den grad opsigt, da han i oktober annoncerede efter en døende rigmand eller -kvinde, han kunne gifte sig med og arve fra.

Men selv om han har søgt i et halvt år nu, så har der altså stadig ikke været held i sprøjten.

»Nej, der er sgu ingen, der vil have mig, desværre – det har ikke været nemt at finde kærligheden, hverken til en ung eller ældre,« lyder det ærligt fra Dennis Knudsen.

For der er altså stadig både plads til et romantisk forhold med en ung elsker i hans liv, og et økonomisk forhold med en ældre person, der vil opvartes i sin sidste tid i bytte for arven.

»Men jeg får så meget kærlighed af mine tre børn, så jeg er dækket ind på det område,« forsikrer Dennis Knudsen. 

»Men skulle der være en gammel eller ældre, der sidder derude, som har brug for omsorg og kærlighed, så er det da stadig aktuelt, helt klart!«

B.T. møder Dennis Knudsen til Lisbet Dahls 80 års fødselsdagsreception. Foto: Lykke Buhl.
B.T. møder Dennis Knudsen til Lisbet Dahls 80 års fødselsdagsreception. Foto: Lykke Buhl.

Du lyder næsten helt opgivende med kærligheden?

»Jeg har bare så meget, der fylder i mit liv med mine børn og travlt med arbejdet, så jeg er sgu ikke på jagt efter kærligheden på den måde – det kommer, når det kommer.«

B.T. mødte Dennis Knudsen til Lisbet Dahls 80 års fødselsdagsreception torsdag på Charlottenlund Travbane.

Her forklarede kendisfrisøren også, at han ville elske samlivet med sin mangeårige ven.

Men 80 år er altså »ingen alder« – og så har Lisbet »allerede arvinger, så det går ikke«, forklarede han.

Dennis Knudsen kunne desuden afsløre, at han har fået sit kørekort igen – men det har allerede kastet en bule i bilen af sig. Læs mere om det HER.