Dennis Knudsen har været sit igennem for at generhverve sig sit kørekort efter sin dom for vanvidskørsel ved Molslinjen.
Senest blev han dømt for bestikkelse i forbindelse med sin teoriprøve, men nu er også kørerprøven veloverstået, og kendisfrisøren kan igen selv fragte sig rundt i bil.

Desværre har han allerede fået en bule i bilen – men det var altså ikke hans skyld.
»Det skete lige for nylig – der var én, der kørte op bag i mig,« siger Dennis Knudsen, da B.T. fanger ham på hans vej hjem fra Lisbet Dahls 80 års fødselsdagsreception.
Heldigvis tager kendisfrisøren som med det meste episoden med et stort smil.
Også selv om der altså er kommet en bule i bagenden af bilen, hvor den ene baglygte også stadig er synligt gået i stykker.

Dog virker det hele stadig, som det skal i kendisfrisørens hvide Navor-SUV, og Dennis Knudsen kunne forlade Lisbet Dahls 80 års fødselsdagsreception med ro i sindet.
Dennis Knudsen var dog ked af at måtte acceptere sin dom for bestikkelse i forbindelse med sin teoriprøve. Læs mere om det HER.
