Dansk sanger tiltalt i voldsom sag
Det er ikke første gang, at den danske musiker er i problemer med retssystemet.

Det er ikke første gang, at den danske musiker er i problemer med retssystemet.

Den danske sanger Kevin Andreasen, bedre kendt under kunstnernavnet Bro, blev brutalt tæsket på en ferie i Tyrkiet.
Efter en længere operation er sangeren på benene igen, men det er altså ikke længe, før den danske musiker kan slå benene op og tage den med ro.
Kevin Andreasen er nemlig havnet i problemer, da han er tiltalt for vold. Igen.
Det skriver Se og Hør.
Mediet beskriver, at den danske musiker er tiltalt for vold i nattelivet, der skulle være fundet sted på Fyn tilbage i 2025. Her skulle han angiveligt flere gange have slået en person i hovedet, ligesom Kevin Andreasen skulle have sparket personen, efter vedkommende faldt til jorden.
Politiet går efter at få Kevin Andreasen fængslet som følge af episoden.
Kevin Andreasen skal dermed i retten til september, hvor han også har en anden retssag hængende over hovedet.
Her er sangeren i en anden sag nemlig anklaget for at have overfaldet en person med slag og spark tilbage i 2022 på en bodega i Rødovre.
Den sag skulle have været afsluttet i december 2025, men retsmødet blev pludselig aflyst, som B.T. dengang kunne beskrive.
Sangeren har tidligere været på kant med loven, da han i 2019 blev han taget i at køre alt for stærkt med det bevidsthedspåvirkende stof GHB - kendt som "G" og "Fantasy" - i blodet.
Se og Hør har forsøgt at få en kommentar fra den danske sanger, men han er ikke vendt tilbage på mediets henvendelser. Kevin Andreasens advokat oplyser, at de ikke har nogen kommentarer til sagen.
Angående sagen fra Rødovre, så nægter Kevin Andreasen sig skyldig.