Musikeren Keven 'Bro' Andreasen skulle efter planen have tilbragt torsdag eftermiddag som tiltalt i byretten i Glostrup.
Men efter en pludselig aflysning bliver det alligevel ikke i dag, at der falder dom i straffesagen om en voldsepisode på en bodega i Rødovre i 2022.
Her var den 29-årige sanger med hit som 'Sydpå' og 'Hvor er du Bro?' tiltalt for at have overtrådt straffelovens milde voldsparagraf.
Ifølge anklageskriftet skulle han kort før midnat 28. juli 2022 på Rødager Bodega i Rødovre have overfaldet en tilstedeværende med slag og spark. Blandt andet knytnæveslag i ansigtet.
Han nægter sig skyldig.
Retten i Glostrup oplyser til B.T., at dagens retsmøde er blevet aflyst.
I stedet vil der bliver berammet en ny retsdag en gang i det nye år.
Årsagen til aflysningen er det ikke muligt at få oplyst.
Kevin 'Bro' Andreasen lavede sit største hit 'Sydpå' til realityprogrammet 'Paradise Hotel' i 2018, hvor han også selv deltog.
Og aktuelt deltager han i det nye realityprogram 'Villa of broken hearts', hvor han dog ikke fik lov til at stå for musikken.

