Iben Hjejle vender tilbage i den nyeste sæson af 'Klovn'.

Men der skulle altså overtalelse og bestikkelse til, for at få den højtelskede karakter tilbage til serien.

Det fortæller Casper Christensen til Se og Hør.

»Inden vi gik i gang med sæsonen, bestak jeg faktisk Iben med et TV 2 Play-abonnement, så hun kunne se, hvor sjovt vi havde det i de gamle 'Klovn'-afsnit, inden vi tog snakken med hende,« fortæller han til mediet.

Der skulle gå ikke mindre end 11 år, før Iben Hjejle vendte tilbage til komedieuniverset.

Men det skulle altså ikke være første gang, at skuespilleren har fået tilbuddet om at vende tilbage i serien.

Det har hun tidligere selv fortalt til HER&NU.

»Det var jo ikke første gang. Vi har siddet og drukket kaffe, lagt arm og spist vaniljekranse, skændtes og gjort ved. Og nu synes jeg, at de (Casper og Frank, red.) havde gjort sig fortjent til det,« siger hun ifølge mediet.

Dog fik seere ikke et glimt af hende i første episode, som havde premiere 19. juli.

Læs B.T.s anmeldelse af det første afsnit af den nye sæson HER.