Caroline Fleming gik ind i 2024 med en ny kæreste i hånden.

De kendtes plastikkirurg Stig-Frederik Kølle – undertiden også kendt som Dr. Kølle – og hans tre børn var årets »største velsignelse« i den tidligere baronesses liv, som det lød, da hun selv offentliggjorde forholdet på Instagram nytårsaften.

Men faktisk var det en række af ganske særprægede tilfælde, der gjorde, at Caroline Fleming og den tre år yngre plastikkirurg mødte hinanden for første gang få måneder forinden.

Det fortæller den 49-årige tidligere baronesse i sin netop udgivne bog 'Caroline'.

Caroline Flemings biografi 'Caroline – Min historie' er udgivet torsdag under Politikens Forlag. Foto: PR
Caroline Flemings biografi 'Caroline – Min historie' er udgivet torsdag under Politikens Forlag. Foto: PR

Men Caroline Fleming var ikke forbi »den plastikkirurgiske klinik, der lå på Strandvejen«, hvor Dr. Kølle arbejdede, for at få lavet plastikkirurgi.

I stedet havde hun til et henrivende aftensselskab en fredag i september 2023 – hvor hun »for en gangs skyld ikke var på jagt efter den næste forelskelse eller kærlighed« – fået et »lidt for hårdt« kram, så der »kom en mærkelig lyd« fra hendes brystkasse.

Et forvekslet pas og en misset rejse til USA senere, besluttede en skrantende Caroline Fleming sig den næste dag for at lytte til sin lægevenindes råd, og veninden skaffede hende tid til røntgenundersøgelse på Gentofte Hospital samme lørdag for at få undersøgt lungen.

»Min lunge var uskadt. Men jeg havde stadig ondt, så jeg ringede til min egen læge for at høre, om han kunne hjælpe. Han foreslog mig at prøve den plastikkirurgiske klinik, der lå på Strandvejen. Han vidste, at de havde en scanner,« fortæller Caroline Fleming i bogen.

Plastikkirurgen Stig-Frederik Kølle er kendt som kendissernes plastikkirurg og er blandt andet blevet undervist af en 'Beverly Hills'-stjernekirurg. Foto: Foto: PR
Plastikkirurgen Stig-Frederik Kølle er kendt som kendissernes plastikkirurg og er blandt andet blevet undervist af en 'Beverly Hills'-stjernekirurg. Foto: Foto: PR

Det viste sig dog, at Stig-Frederik Kølles plastikkirurgiske klinik, også kendt som CeriX Hellerup, var lukket den lørdag. 

Men receptionisten i telefonen forbarmede sig over Caroline Fleming og gav den tilknyttede læge Dr. Kølle et ring.

»Han ville gerne komme, men var til en børnefødselsdag, så han kunne først senere på eftermiddagen. Jeg spurgte, om det ville være okay, hvis man veninde lånte hans maskine og selv scannede mig. Det måtte vi gerne,« lyder det i Caroline Flemings nye bog.

Lægeveninden fandt frem til »to bøjede ribben og en fibersprængning bagved« med Dr. Kølles lånte scanner.

Caroline Fleming mødte kæresten Stig-Frederik Kølle, som hun blot kalder Frederik, da hun lånte en scanner fra hans plastikkirurgiske klinik på Strandvejen.
Caroline Fleming mødte kæresten Stig-Frederik Kølle, som hun blot kalder Frederik, da hun lånte en scanner fra hans plastikkirurgiske klinik på Strandvejen. Jorge Herrera/AP/Ritzau Scanpix

»Helt ufarligt«, og Caroline Fleming kunne flyve med en dags forsinkelse til Los Angeles om søndagen.

»Jeg ringede til lægen og takkede for lån af hans scanner. Vi sludrede lidt. Vi fandt ud af, at vi begge to skulle holde efterårsferie i Dubai. Vi skulle endda med det samme fly,« lyder det fra Caroline Fleming, der lovede at kigge efter lægen på flyet, der i dag har været hendes kæreste noget nær siden det første møde.

»Der, på række 15, fandt jeg Frederik,« slutter Caroline Fleming.

Caroline Fleming taler i sin nye bog ikke mindst om den store slotsstrid med søsteren, som selv overfor B.T. afviser at kommentere på beskyldningerne. Læs mere om det HER.