I dag er Thomas Blachman og Benjamin Hav dommerkollegaer i 'X Factor', hvor der er grin, kemi og højt humør ved dommerbordet.
Men før samarbejdet begyndte, endte en koncertoplevelse helt anderledes.
Det skete i et omklædningsrum, der gav Blachman fornemmelse af lig og gav ham dårlig smag i munden.
Det fortæller Thomas Blachman til Her & Nu ifølge Alt.
Blachman var nemlig taget til Benjamin Havs koncert i Royal Arena den 31. oktober, da han havde fået billetterne gratis af rapperen. Ellers var han blevet væk, påpeger han over for Her & Nu.
Efter koncerten bevægede Blachman sig backstage for at hilse på musikeren, men det gik alt andet end som planlagt:
»Så stod man og ventede et par timer i et eller andet omklædningsrum bagefter for at få lov til at sige, 'ej, hvor var du god', og så kom manden aldrig. Han var skredet for længst hjem til familien,« siger Thomas Blachman til mediet og fortsætter:
»Det var den mest tarvelige kulisse. Jeg har aldrig været i så grimt et sted. Det ligner et sted, hvor man opbevarer lig på Riget. Der stod jeg og ventede med min elskede og nogle venner.«
Ikke desto mindre gjorde selve koncerten stort indtryk på Blachman, som beskriver den som en regulær magtdemonstration, hvor Benjamin Hav fyldte salen med karisma og stor energi.
Thomas Blachman var til koncerten sammen med sin forlovede, Julia Werup, som er 24 år yngre end ham og arbejder som jazzsangerinde. Hun har tidligere åbent fortalt om psykisk sårbarhed. Læs mere det HER.

