Nicklas Bendtner har denne onsdag aften gallapremiere på sin nye dokumentar.

Det var dog ikke mange ord, som hverken han eller hans kæreste Sus Wilkins havde lyst til at dele med pressen, da de hånd i hånd ankom sammen til gallapremieren.

Det nye par, der netop har købt lejlighed i København sammen, stillede ellers først velvilligt op til billeder på den røde løber i Dagmar Teateret.

Men efter et par korte ord til Viaplay, der står bag den nye dokumentar 'Bendtner', smuttede Nicklas Bendtner og Sus Wilkins fra at tale med resten af den fremmødte presse.

Nicklas Bendtner og Sus Wilkins indvilgede kun i et par hurtige billeder. Megen snak havde de ikke lyst til under premieren på Bendtners nye dokumentar.
Nicklas Bendtner og Sus Wilkins indvilgede kun i et par hurtige billeder. Megen snak havde de ikke lyst til under premieren på Bendtners nye dokumentar.

Heller ikke efterfølgende, da den tidligere fodboldspiller havde fået hilst på de mange fremmødte, havde han lyst til at tale med B.T.

Sus Wilkins derimod forklarede, at hun i aftenens anledning blot fulgte sin nye kæreste og afviste derfor også selv at tale med B.T.

Den seneste tid har Nicklas Bendtner dog givet en række interviews i forbindelse med den nye dokumentar.

Det gælder også B.T., der blandt andet har talt med den tidligere fodboldspiller om forholdet eller manglen på samme til hans far, der tidligere var hans manager, og som ikke mødte op til premieren.

For nu anklager Nicklas Bendtner sin far Thomas Bendtner for at have stjålet fra ham. En beskyldning, som faren afviser at kommentere overfor B.T. Læs mere om det HER.

Viaplay-dokumentaren 'Bendtner' får premiere på TV3 og Viaplay mandag 12. februar.