Den kontroversielle og verdenskendte tidligere pornostjerne Mia Khalifa har fundet kærligheden i København. Hun danner par med den svenske kok Robert Sandberg, der er souschef på Michelin-restauranten Kong Hans Kælder.

Og det var i København, at det forelskede par mødtes for første gang. Det fortæller Mia Khalifa og Robert Sandberg til B.T.

»Jeg så ham på Instagram og begyndte at følge ham. Derefter skrev vi sammen, og så tog jeg til København for at møde han,« fortæller amerikansk-libanesiske Mia Khalifa.

Mia Khalifa, der afsluttede karrieren som pornoskuespiller efter dødstrusler fra Islamisk Stat, befinder sig lige nu i sit hjem i Austin i USA sammen med Robert Sandberg, da B.T. fanger dem over telefonen.

De smiler og griner, men snart må de undvære hinanden i en rum tid, når Robert Sandberg skal tilbage til den danske hovedstad:

»Han skal tilbage om et par dage, og så kommer jeg igen i efteråret, meeeen... jeg ved ikke, hvor hans pas er, så vi må se, om jeg overhovedet kan finde det,« siger Mia Khalifa grinende.

Mia Khalifa og Robert Sandberg skal skilles.
Mia Khalifa og Robert Sandberg skal skilles.
Vis mere

Efter parret i første omgang havde skrevet og talt sammen over nettet, tog Mia Khalifa til København for at mødes med Robert.

»I tilfælde af, at jeg ikke kunne lide ham, bookede jeg bord på en masse forskellige restauranter, men heldigvis endte det godt. Jeg er en heldig pige,« siger den tidligere pornoskuespiller og afslører samtidig, at det også var under en gåtur i København, hun første gang udbrød »jeg elsker dig«.

Lige nu flyder Mia Khalifas Instagram-story over med videoer, hvor Robert Sandberg kokkererer i kærestens køkken, mens hun efterfølgende lovpriser maden. Især er hun begejstret for en sort trøffel, der figurerer på flere videoer:

»Den er lækker, men jeg synes, at han er mere lækker,« understreger hun.

Parret lever altså i et vaskeægte langdistanceforhold, men det bekymrer de sig ikke om. »Vi skal nok få det til at gå,« siger Robert Sandberg.