Lars Larsen står og kigger på sin mors gravsten. Og leder efter den rigtige grimasse. For han blev ikke en af Danmarks mest succesfulde købmænd på grund af - men på trods af - moren og hendes opdragelse.
Det fortæller Dyne-kongen åbenhjertigt i DR-portrættet 'Sådan blev jeg Lars Larsen', som blev sendt på DR1 onsdag aften klokken 20.
Elskede du hende?, spørger DR-journalisten Lillian Gjerulf Kretz ham, mens de står der på kirkegården.
»Nej,« siger Lars Larsen og kigger ned i jorden.
»Jeg syntes, hun ødelagde meget for mig. Jeg var sådan set lidt sur på hende,« siger han så efter en lille tænkepause.
Lars Larsens far døde kort før, han blev født som den sidste i en søskendeflok på fire i 1948. Moren Vera Larsen magtede ikke at drive familiens landbrug alene og flyttede med børnene til den lille vestjyske by Hurup.
Det blev starten på en turbulent barndom for Lars Larsen med mange flytninger, morens stadig mere svigtende helbred og efterhånden mere og mere alvorlige psykiske problemer. Flere gange var hun indlagt på psykiatrisk afdeling i Viborg - eller Sindssygehospitalet, som det blev kaldt dengang.
Ledte efter mor om natten
Hans ældre søskende måtte arbejde for at få pengene til at række måneden ud, så det var Lars Larsen, som måtte tage sig af moren, selvom han ikke var mere end 10-11 år gammel. Og det trak store veksler på den unge dreng - og hans muligheder for at omgås sine venner.
Da de begyndte at tage i byen som 15-16-årige måtte Lars Larsen blive hjemme hos den både psykisk og fysisk skrøbelige mor - noget han nærmest gjorde i døgndrift.
Ja, selv om natten måtte han og de ældre søskende være på vagt. For de vidste aldrig, hvad moren kunne finde på. Flere gange forlod hun huset i depressiv tilstand, mens de lå og sov. Børnene begav sig selv ud i nattens mulm og mørke for at lede efter hende. Flere gange fandt de hende liggende på togskinnerne eller nede ved vandet.
Men de blev enige om aldrig at snakke om morens store psykiske problemer og ustabile adfærd uden for hjemmets fire vægge eller kontakte politiet.
»Vi var bange for at blive skilt ad og sendt på børnehjem,« siger Lars Larsen.
'Et stort nervevrag'
Bagsiden af den beslutning var en barndom med evig frygt for, om moren ville gøre alvor af de trusler om at begå selvmord, hun brugte over for Lars Larsen og hans søskende for at få dem til at makke ret og passe hende.
»Hun misbrugte mig i ordets værste udgave,« siger Lars Larsen i dag om den psykiske terror, moren af og til anvendte.
»Jeg vidste ikke som stor knægt, hvornår hun ville gøre alvor af det. Det kunne være i morgen eller når som helst. Når jeg kigger tilbage, var jeg hele tiden et stort nervevrag,« siger han hudløst ærligt.
Men den hårde barndom tændte en glød i 'Lille Lars', som moren kaldte sin yngste søn i et sjældent kærligt øjeblik.
»Fattig-Lars. Ham blev der set ned på. Det fik mig til at tænke: 'Jeg skal fandme vise dem, skal jeg',« siger Lars Larsen i DR's portræt.
Det lykkedes i en sådan grad, at Lars Larsens i dag kan smykke sig af at være Danmarks fjerderigeste mand takket være sine store evner som købmand.
Lars Larsen startede Jysk Sengetøjslager op i 1979 og i dag er virksomheden under navnet Jysk blevet en verdensomspændende erhvervssucces med næsten 2.400 forretninger fordelt over 43 lande.
Vera Larsen døde i 1986 som 78-årig, så hun nåede at opleve sønnens store succes som Dynekonge.
'Sådan blev jeg Lars Larsen' blev vist på DR1 onsdag aften klokken 20. Programmet kan snart ses på DR's hjemmeside dr.dk.
