»Statsministeren har nu udskrevet valg til den 9. juni.«

Sådan var ordlyden på en sms fra DR Nyheder, der tikkede ind på flere tusinde danskeres mobiltelefoner for ganske kort tid siden.

Men det bliver altså ikke lige nu og her, at danskerne skal til stemmeurnerne.

»DR er i gang med at teste et nyt CMS-system, som skal gøre dr.dk endnu bedre. I den forbindelse blev en sms-besked ved en fejl send ud på 1212.​ DR beklager meget,« skriver DR på sin hjemmeside.

På de sociale medier er tæskene allerede godt i gang med at blive uddelt - og DR deltager selv i slagudvekslingen med en vis form for selvironi.