En strid om et ekstremt sjældent og 47 millioner kroner dyrt tæppe er nu eskaleret så voldsomt mellem dronning Margrethes venner, ejerne af Juelsberg Gods, at de er endt i retten. Faderen truer med at gøre sønnen arveløs, og samtidig er rigmanden Fritz Schur blevet blandet ind i sagen. Men egentlig drejer stridens kerne sig om noget helt andet, afslører sønnen overfor BT.

Først var det meningen, at sønnen Gregers Juel skulle arve hele det gamle gods Juelsberg på Fyn efter sin far. Godset har i århundreder tilhørt familien og er i årevis gået i arv fra det ene medlem til det andet.

Men så brød en strid ud mellem far og søn, og den har nu resulteret i, at hofjægermester Erik Juel tilsyneladende nærmest er ved at gøre sin søn arveløs ved at forsøge at omgøre sit testamente.

Det kom frem, efter endnu et kapitel er føjet til føljetonen om den mere end 13 år lange strid mellem far og søn, der i sidste uge tørnede sammen i retten, skriver Weekendavisen.

Erik Juel har tætte forbindelser til kongehuset, og han er bror til Dronningens gode veninde Birgitta Hillingsø. Dronning Margrethes forældre kom desuden en del hos Erik Juels forældre på Juelsberg, hvor dronningen også har været en del som barn. .

Godset er dog ikke det eneste, som parterne slås om. Også godsets inventar er der strid om. Og da Erik Juel sidste år sammen med sin kone forsøgte at sælge et meget sjældent tæppe, som solkongen Ludvig XIV havde foræret til en dansk minister i 1600-tallet og som i århundreder har befundet sig på slottet, opstod en ny ballade.

Erik Juel har angiveligt overdraget tæppet til sin kone, og parret forsøgte at sælge det sjældne tæppe, der er lavet på den berømte Savonnerie-fabrik og som Kulturværdiudvalget har vurderet til at have en ’umistelig kulturværdi', gennem det berømte britiske auktionshus Christie’s i London.

Men sønnen Gregers Juel fik salget stoppet, da han mener, at tæppet tilhører godsets indbo, som han ifølge et testamente fra 1999 om overdragelse af godset skulle have fortrinsret til at købe. Faderen derimod mener, at han har fuld ret til at bestemme over tæppet, da han fortsat ejer hovedbygningen, hvor tæppet har befundet sig, indtil det skulle sælges.

Far og søn er blevet så uenige om det dyre og sjældne tæppe, at sagen altså endte i Retten i Lyngby, hvor både far og søn og en række andre opsigtsvækkende personer blev indkaldt til at vidne.

Ifølge Weekendavisen dukkede således både stjerneadvokaterne Karoly Németh og Knud Foldschack samt rigmanden Fritz Schur op i retten.

Karoly Németh, som er kendt for at være advokat for flere af Danmarks rigeste, er egentlig advokat for Erik Juel, men er nu også selv blevet involveret i sagen, da han blev indsat i bestyrelsen for en fond, som Erik Juel angiveligt ville stifte, og som skulle råde over alt godsets historiske indbo. Men i forbindelse med sagen om tæppet er Erik og Gregers Juel blevet uenige om, hvorvidt fonden overhovedet eksisterer, hvilket har ført til, at Németh selv er blevet part i sagen og dermed har måttet hyre Foldschack til at forsvare sig.

Gregers og Erik Juels strid går tilbage til kort efter, at Gregers Juel overtog dele af godset fra sin far ved årtusindeskiftet. Hovedbygningen med park og inventar valgte parterne dog, at Erik Juel skulle beholde til sin død af skattemæssige årsager. Parterne har siden da mødtes i retten flere gange, blandt andet vedrørende en strid om leje af godsets tomme bygninger, ligesom de også har haft uenigheder om godsets halmfyr, hvor Gregers Juel lukkede for varmen til hovedbygningen samt låste fyret inde, da han mente, det var for dyrt i drift.

Det fik faderen til at stævne sønnen med henblik på at få mere råderet på godset. Men det blev afvist af retten, da godsets ejer teknisk set er Gregers Juel.

Det er godsets økonomi, der er sagens kerne i familiens strid. Det skriver Gregers Juel i en mail til BT:

»Godset økonomi balancerer på kanten af det mulige, da jeg købte godset af min fader i 2000. Årsagen til den dårlige økonomi på Juelsberg er, at min fader har drevet godset i sin ejertid med et underskud på en halv million årligt, som han har bekræftet ved retten i Svendborg«, skriver Gregers Juel, der også tilføjer:

»Stridens egentlige kerne er at min fader ikke ønsker forandringer - men forandringer er nødvendige for at opretholde en god økonomi.«

Det er netop i forbindelse med økonomien, at rigmanden Fritz Schur kommer ind i billedet. Da Erik Juel i 2009 fik et lån i hovedbygningen, var det nemlig med Schurs mellemkomst. Banken havde egentlig sagt nej til Erik Juel, men da Schur gik ind i sagen og ringede til de rigtige personer, lykkedes det tilsyneladende at få lånet hjem.

Ifølge Gregers Juel har Fritz Schur forsøgt at få fingre i det gamle gods, skriver Weekendavisen. Og den udlægning bekræfter den unge Juel overfor BT.

»Fritz Schur bidrager ikke til at skabe løsninger, tværtimod. Så længe Fritz Schur fremskaffer finansiering til min fader, vil familiekonflikten forsætte«, skriver han.

I retten benægtede Fritz Schur, at han havde nogen økonomiske interesser i at hjælpe Erik Juel. Ifølge Schur havde han blot tilbudt sin hjælp, da han til et middagsselskab mødte Erik Juels tredje- og nuværende kone, Lise-Lotte Juel, som grædende havde fortalt, at Erik Juel ikke kunne låne penge i banken, da hans søn truede med at sagsøge banken, hvis lånet blev bevilget.

Det fik Schur til ar ringe til nogle folk på ’direktionsniveau’, hvorefter Erik Juel altså alligevel fik et ja til lånet, skriver Weekendavisen.

Hvad udfaldet bliver for sagen om det omstridte tæppe blev ikke afgjort på de tre retsdage, der var afsat til sagen i midten af august. Dommen falder først i oktober.

Både Gregers og Erik Juel er dog tilsyneladende ærgerlige over den årelange strid.

»Det er en meget ulykkelig situation mellem mig og min søn«, siger Erik Juel til BT. Han tilføjer:

»Jeg holder meget af min søn, men jeg kan ikke udtale mig yderligere.«

Erik Juel oplyser, at det omtalte tæppe befinder sig hos auktionshuset Christies i London, hvor det forventes at blive, indtil det bliver afgjort, om hofjægermesteren og hans kone kan få lov at sælge det.

Hvorvidt dommen i oktober bliver det sidste punktum i striden mellem far og søn, er der ikke meget, der tyder på. Gregers Juel oplyser, at han gennem de seneste 12 år adskillige gange har foreslået sin far forlig, men at de er blevet afvist hver gang.

»Jeg har efterhånden fået det indtryk, at min fader ikke ønsker en løsning - jeg håber naturligvis, at jeg tager fejl. Det er ikke nødvendigt at sælge tæppet.«, skriver han og tilføjer, at han kan tilbyde sin far, at han kan blive boende i godsets hovedbygning 'med varme uden vederlag og få samme årpenge som jeg selv nyder fordel af’, hvis faderen vælger at gå på pension.

Desuden mener Gregers Juel også, at der er sørget godt for faderens kone Lise-Lotte Juel, som ikke er Gregers Juels mor.

Erik Juel fortalte ellers i retten, at det blandt andet var for at sikre sin kone efter sin død, at han havde foræret hende det dyre tæppe, så hun havde nogle penge at stå imod med, hvis sønnen fortsatte sine retssager.

Men ifølge Gregers Juel, der er søn faderens andet ægteskab, er der ’sørget godt for Lise-Lotte Juel’.

»Hun har et gældsfrit hus med havudsigt på Tåsinge og har fået 6,5 mio. kr. i kontanter. Der er ikke mange mennesker i Danmark, der har den slags ressourcer,« skriver han.