Et godt ni meter langt og tre meter bredt tæppe er blevet det centrale omdrejningspunkt for kulminationen på en årelang strid mellem far og søn på herregården Juelsberg. For hofjægermester Erik Juel er blevet sagsøgt af sin søn for at sætte arvetæppet til en værdi af 47 millioner kroner til salg.
Det skriver Weekendavisen.
Den interne slægtsfejde på herregården Juelsberg på Fyn har stået på i årevis. Stort set siden 1999, hvor herregården - bortset fra hovedbygningen - blev overdraget fra hofjægermeter Erik Juel til sønnen Gregers Juel.
Siden mødtes far og søn få år senere første gang i retten på grund af en strid om at leje godsets tomme bygningerne. Den sag trak Gregers Juel sig ud af, idet han mente, den ville medføre for meget splid og spektakel i familien, hvis den skulle afgøres i en retssal.
Dernæst fulgte en sag om brug af godsets halmfyr, hvor Gregers Juel lukkede for varmen til hovedbygningen, hvor Erik Juel bor med sin tredje kone, og låste fyret inde, så det ikke kunne bruges, da han mente, det var alt for dyrt i drift. Det fik faderen til at stævne sønnen med henblik på at få mere råderet på godset. Men det blev afvist af retten, da godsets ejer jo er Gregers Juel.
I de efterfølgende år er fulgt flere andre retssager. Men det hele synes at kulminere med tæppet.
Et sjældent og meget kostbart tæppe, der blev givet som gave af Solkongen, Ludvig XIV, til en dansk minister i 1600-tallet og er skabt på den berømte Savonnerie-fabrik.
'Alt sammen gjort for at genere mig'
Tæppet, som ifølge Weekendavisen er herregårdens dyrebareste stykke inventar, gav Erik Juel for to år siden til sin kone som gave. Med sin mands velsignelse har hun for nylig indleveret det til salg hos auktionshuset Christie's i London.
Men nu har Gregers Juel, der er søn af faderens andet ægteskab, henvendt sig til auktionshuset for at få salget stoppet. Han hævder, at faderen slet ikke har juridisk ret til at forære tæppet væk, så det forsvinder ud af familiens eje.
Derfor har Gregers Juel i denne uge også lagt sag an mod Erik Juel, hans kone og deres advokat, Karoly Németh, skriver Weekendavisen.
»Jeg ser en rød tråd i det, han har gjort i 12 år, og det er alt sammen for at genere mig. Han har sat sin egen person over den opgave, han er blevet betroet i livet,« siger sønnen til avisen.
Mere værd end dem fra Tæppeland
Det mener advokat Karoly Németh omvendt er noget 'vrøvl'.
»Erik må gøre med tæppet, hvad han vil. Det er hans ejendom, og han må klippe det i stykker, sælge det eller forære det væk. Hvad skulle forhindre ham i det? I øvrigt er det ikke spor mærkeligt at give noget til ens kone, og ingen anede, hvad det tæppe var værd. Vi vidste godt, at det var mere værd end dem, man køber i Tæppeland, men ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det var mere end ti millioner,« siger han til Weekendavisen.
Savonnerie-tæppet blev sat til salg, selvom det statslige Kulturværdiudvalg havde erklæret det for at være en 'umistelig kulturværdi af afgørende national betydning'. Men udvalget ikke kunne skaffe de mange penge, som det ville koste at købe det.
Tidligere har Erik Juel til BT også fortalt om de interne slægtsstidigheder på Juelsberg
»Det er ikke første gang i verdenshistorien, at man ser, at en søn og en far ikke kan enes. Det er altid trist, når det går sådan, og når det hele kunne have været så godt,« har han tidligere fortalt.
Tæppet har befundet sig på Juelsberg siden engang i det 19. århundrede.
