Danske soldater, der vender tilbage fra krigszoner og udvikler psykiske sygdomme, får slet ikke den hjælp, som de har brug for. Psykiatrien er ganske enkelt for presset. Det siger Flemming Vinther, formand for soldaternes fagforbund, Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Han mener desuden, at veteranerne ofte får det værre, fordi soldater med posttraumatisk stresssyndrom udsættes for opslidende kommunale jobprøvningsforløb, selvom de reelt ikke har nogen arbejdsevne.
»Rigtigt mange veteraner piskes igennem et ressourceforløb, hvor man hele tiden forsøger at få den sidste rest af arbejdsevne ud af dem. Her må man erkende, at der bare er nogle mennesker, som er for syge til at være på arbejdsmarkedet. Derfor skal de have en førtidspension,« siger Flemming Vinther.
Flemming Vinthers udtalelser kommer samtidigt med, at DR1 tirsdag aften bragte dokumentaren ‘Hvorfor slog du far og mor ihjel?’ om den danske krigsveteran Lars Kragh. Lars Kragh dræbte i juli måned 2016 sine forældre med en økse som følge af sine fremskredne sindslidelser. Drabet skete på trods af, at hans to forældre i årevis havde forsøgt at skaffe den nødvendige psykiatriske hjælp til deres søn, som de oplevede blev mere og mere præget af sine dæmoner. Lars Kragh er i dag idømt en behandlingsdom på ubestemt tid for drabet på sine forældre. Retslægerådet har vurderet, at han har en kronisk paranoid psykose og sandsynligvis lider af skizofreni.
Flemming Vinther understreger, at han ikke udtaler sig om Lars Kraghs konkrete sag, men han oplever, at de psykiatriske behandlingstilbud, der tilbydes danske veteraner, ikke slår til. Psykiatrien er simpelthen for presset.
»Vi har faktisk psykiatriske skadestuer rundt om i landet, som har forstand på veteraner med PTSD og lignende sygdomme. Men det ændrer bare ikke på, at der ikke er ressourcer nok,« siger han og fortsætter:
»Ofte har veteranerne heller ikke noget socialt netværk eller noget rigtigt sted at bo. Her slår psykiatrien heller ikke til. Det gælder ikke bare veteranerne, men alle mennesker, som har en psykisk lidelse. Det forstår jeg faktisk ikke, at vi ikke har råd til i vores ellers rige samfund,« siger Flemming Vinther.
Klik på den interaktive grafik og læs mere om tidligere episoder med PTSD-ramte veteraner:
Han forklarer, at de danske veteraner har brug for ro og stabilitet i tilværelsen. Det besværliggøres yderligere af, at veteranerne rundt omkring i de danske kommuner tvinges igennem en række forløb, som skal afdække deres arbejdsevne. Det stresser veteranerne unødigt og gør ondt værre, mener Flemming Vinther.
»Veteranerne ramler ind i, at deres arbejdsskadesag kan trække ud i årevis. Det er svære komplicerede sager. Jeg har jurister ansat, der sidder med de forløb, og de river nærmest totter ud af deres hår. Det byder man så de syge,« siger Flemming Vinther.
Danske Regioner erkender, at behandlingstilbuddene til danske sindslidende – herunder danske veteraner, som udvikler psykiske sygdomme – er hårdt pressede. Også selvom området er blevet bevilliget 2,2 milliarder ekstra i årene 2015-2018.
»Psykiatrien er presset af et stigende antal patienter og en økonomi, der vokser. Det er rigtigt, at der er blevet tilført midler til området, men fordi antallet af patienter er steget, så er der ikke flere penge pr. patient,« siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
- Er det ikke også et spørgsmål om at udnytte de penge, som man får bedre?
»Det skal man jo altid være opmærksom på. Men det er ikke tilstrækkeligt, at sige her. Hvis vi vil holde det niveau, som vi ønsker at tilbyde, så er det nødvendigt med flere penge til området,« siger Bent Hansen og fortsætter:
»Vi er også nødt til at tænke på patientens liv efter udskrivelsen fra hospitalet. Det er vi ikke gode nok til i dag,« siger Bent Hansen.
Kommunernes Landsforening mener, at man opgiver de psykisk syge veteraner, hvis man er for hurtig med at uddele førtidspensioner, hvis de stadig kan arbejde.
»Meningen med ressourceforløb er grundlæggende, at vi ikke skal parkere nogen mennesker på førtidspension, før vi har grundigt afprøvet, om de på den ene eller anden måde stadig kan være aktive på arbejdsmarkedet – og dermed stadig få glæde af det fællesskab og det livsindhold, man får ved at være en del af en arbejdsplads. Det gælder også for krigsveteraner – som jo ofte er relativt unge mennesker – at vi ikke må opgive nogen, før vi har gjort en solid indsats for, at de stadig kan bruge nogle af de ressourcer, de har tilbage, på arbejdsmarkedet. Når det er sagt, skal et ressourceforløb naturligvis altid tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, og for nogle viser det sig, at den rigtige løsning er en førtidspension.« skriver Thomas Kastrup-Larsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL.
