Dansk møbelgigant er gået konkurs


Er du ansat eller på anden måde berørt af konkursen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Fredag modtog 700 medarbejdere fra møbelvirksomheden Tvilum-Scanbirk den værst tænkelige besked: I er fyret. Her var meldingen, at virksomheden ikke var gået konkurs, men at ledelsen forsøgte at finde en ny konstruktion, der kunne bære virksomheden videre.
Nu skriver Finans dog, at Tvilum-Scanbirg er gået konkurs.
»Tvilum er gået konkurs af flere årsager. Den ene er en ændret ordning for eksportmoms, hvor virksomheder tidligere fik momsrefusion på forkant, men nu skal den forudbetalte moms betales tilbage. Det rammer Tvilum og andre eksportvirksomheder. Samtidig har Tvilum problemer med en stor udenlandsk kunde, der er i rekonstruktion. Det har ramt likviditeten,« siger Ulrik Holsted-Sandgreen til Finans.
Han oplyser desuden, at de fyrede medarbejdere er blevet bedt om at møde op til et informationsmøde mandag formiddag.
Er du ansat eller på anden måde berørt af konkursen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.