I 71 år er han gået fri. Men nu mener den berømte internationale nazijæger Efraim Zuroff, at det må være nok.

Han vil - for enhver pris - have den nu 91-årige nazist Helmuth Leif Rasmussen dømt for de forbrydelser, han tog del i under Anden Verdenskrig. Mordet på 1.500 jøder i kz-lejren Bobruisk i Hviderusland.

Derfor indtager den danske nazist nu en sjetteplads på Efraim Zuroffs netop offentliggjorte årlige liste over ’most wanted’ krigsforbrydere.

»Som SS-vagt i ’jødelejren’ spillede han en uhyggelig rolle i deres udryddelse. Og vi mener, at der er en reel mulighed for at retsforfølge ham,« siger Efraim Zuroff til BT og kalder sin top ti liste ’toppen af isbjerget’.

I årevis var den eneste dansker på listen nazisten Søren Kamm, som døde for et år siden. Men i 2014 dukkede endnu et navn op på en nulevende naziforbryder. Til stort chok og overraskelse for såvel danskerne som for Efraim Zuroff. Helmuth Leif Rasmussen hed han.

»Hvad er det, jeg har gjort forkert?« spurgte han febrilsk, da han sidste sommer af Berlingske blev konfronteret med, at der var planer om at retsforfølge ham.

Sådan ser han ud i dag, den 91-årige Helmuth Leif Rasmussen, som lever under et andet navn. Foto: VOV
Sådan ser han ud i dag, den 91-årige Helmuth Leif Rasmussen, som lever under et andet navn. Foto: VOV
Vis mere

Direkte til Hviderusland i 1942

Helmuth Leif Rasmussen var 17 år gammel, da han meldte sig til Frikorps Danmark under et af C.F. Schalburgs hvervemøde i K.B. Hallen. Og mens mange af hans jævnaldrende blev sendt til fronten, røg Helmut Leif Rasmussen i efteråret 1942 stort set direkte til lejren i Hviderusland, som en del af et SS-Ersatzkompanie (erstatningskompagni), hvis opgaver bl.a. var at være vagter ved og i ’jødelejren’, som den blev kaldt.

»Vi ved, at han var der fra oktober 1942 til maj 1943. Og i den periode døde stort set samtlige af de 1.500 fanger, mange af dem myrdet. Ikke i gaskamre, som i mange andre lejre, men dræbt af vagterne,« fortæller Efraim Zuroff.

At han spillede en rolle i drabene, benægter Helmuth Leif Rasmussen hårdnakket. I et interview med BT i 2014 insisterede han således på, at han ikke deltog, ej heller havde kendskab til, hvad der foregik.

»De, der holdt vagt i jødelejren, var tyskere fra et straffekompagni. Vi var rekrutter under uddannelse. Vi lærte at skyde, at eksercere, og vi stod portvagt,« lød hans forklaring til BT ved den lejlighed.

Men en politirapport fra juni 1945, en måned efter krigens afslutning, siger dog noget andet.

Frikorps Danmark på rad og række. Foto: Vagn Hansen/Scanpix
Frikorps Danmark på rad og række. Foto: Vagn Hansen/Scanpix
Vis mere

Så jøder bliver henrettet

Helmuth Leif Rasmussen var nemlig ved den lejlighed hovedvidne i en sag mod en frikopsmand, og derfor blev der optaget en rapport med hans forklaring.

’I januar-februar 1943 gik fængslede (altså Rasmussen, red.) vagt i Waldlager, og under vagttjenesten så han flere jøder blive henrettet med nakkeskud. Der var til tider 25-30 graders kulde, og jøderne var dårligt påklædt, ligesom forplejningen var uhyre dårlig. Som følge heraf var der så godt som hver dag syge i jødelejren. Og når disse ikke kunne arbejde mere, blev de beordret ud til nogle store massegrave. Her blev de beordret til at afføre sig deres klæder og fik herefter ordre til at lægge sig på maven i graven. Når det var sket, blev de skudt med nakkeskud.’ stod der i rapporten.

»Jeg skulle aldrig have fortalt, at jeg så de grimme ting. Jeg tænkte ikke, at det kunne skade mig,« har Helmut Leif Rasmussen siden forklaret.

Det var sidste sommer, at nazijægeren Efraim Zuroff - efter lang tids slinger i valsen fra det danske justitsministerium - valgte at politianmelde Helmuth Leif Rasmussen. Men hvordan sagen ender, er han stadig ikke blevet klogere på.

»Jeg afventer stadig tilbagemelding fra de danske anklagemyndigheder,« siger Efraim Zuroff ærgerligt til BT. Og er for tiden endnu mere ærgerlig.

Gravplads i byen Bobruisk i Hviderusland, hvor i alt omkring 20.000 jøder blev henrettet. Foto: AFP
Gravplads i byen Bobruisk i Hviderusland, hvor i alt omkring 20.000 jøder blev henrettet. Foto: AFP
Vis mere

Beviser forsvundet

For i sidste uge kom det frem, at beviserne mod den danske nazist er forsvundet. De er blevet tyvstjålet ved højlys dag fra Statens Arkiver, hvor de var flået ud af sagsmappen.

Ifølge Berlingske er det usikkert, hvor længe beviserne har været forsvundet fra sagsmappen, og nogle frygter, at de kan være solgt til samlere af nazirelaterede effekter og dokumenter.

»I forbindelse med Helmuth sagen er det en katastrofe, for måske indeholder de oplysninger, der kan være forskellen på, om man rejser tiltale mod ham eller lader være,« som historiker Dennis Larsen udtrykte det i Berlingske. Og det samme frygter Efraim Zuroff.

»Men jeg kender ikke den danske lovgivning godt nok, til at vurdere det. Men under alle omstændigheder er det jo fuldstændig uhørt og vanvittigt, at tyveriet overhovedet kan ske. Uden tvivl er det ny-nazister, der står bag tyveriet. Men tænk, at de blot kan vade ind fra gaden, få fri adgang til sensitivt materiale som indgår i en mulig retssag. Det er fuldstændig skørt,« siger Efraim Zuroff.

Helmuth Leif Rasmussen har de sidste 40 år levet under et andet navn på Frederiksberg. Og er i øvrigt ikke eneste dansker på Efraim Zuroffs liste. Også Aksel Andersen - som arbejdede i samme lejr - står på listen. Men eftersom han i dag er bosiddende i Sverige, er det tvivlsomt, om det er muligt at retsforfølge ham.

--------------------------

Den berømte nazijæger Efraim Zuroff forograferet, da han var i København sidste sommer. ?Foto:  Mathias Løvgreen Bojesen
Den berømte nazijæger Efraim Zuroff forograferet, da han var i København sidste sommer. ?Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

Nazijægerens liste

Nazijæger Efraim Zuroffs årlige top ti over naziforbrydere er - med hans egne ord - ikke nødvendigvis en liste over, de mest frygtede naziforbrydere, men derimod en liste baseret på realisme.

»Den er lavet udfra, hvem der stadig er i live, er ved nogenlunde helbred, og hvor der er en sandsynlighed for, at der kan føres en sag. Vores håb er, at ved at offentliggøre navnene på en liste, bringes sagerne tilbage i offentlighedens søgelys,« siger Efraim Zuroff.

1. Helma Kissner, Tyskland. Var radiooperatør i Auschwitz fra april til juli 1944. Anklaget for at være medvirken til mord på 260.000. Sagen skal for retten i løbet af i år.

2. Reinhold Hanning, Tyskland. Var ansat i Auschwitz fra januar 1943 til juni June 1944. Anklaget for at være medvirken til mord i 170.000 tilfælde. Sagen skal for retten i løbet af i år.

3. Helmut Oberlander, Canada. Gjorde tjeneste i Einsatzkommando 10A, som stod bag drabet på omkring 23.000 civile, hvoraf hovedparten var jøder.

4. Hubert Zafke, Tyskland. Gjorde tjeneste som læge i Auschwitz i 1943 og 1944. Anklaget for medvirken til mord i 3.681 tilfælde. Sagen skal for retten i løbet af i år.

5. Alfred Stark, Tyskland. Deltog i massakren på 120 italienske officerer i september 1943 på den græske ø Kefalonia.

6. Helmuth Leif Rasmussen, Danmark. Gjorde i 1942-1943 tjeneste som vagt i nazisternes jødelager i Bobruisk i Hviderusland. I perioden blev stort set alle fanger i lejren enten henrettet eller døde som følge af de frygtelige forhold i lejren.

7. Aksel Andersen, Sverige. Var som Helmuth Leif Rasmussen vagt i Bobruisk i 1942-1943. Danskeren bor i dag i Sverige.

8. Johann Robert Riss, Tyskland. Tog del i mordet på 184 civile i den italienske by Padule di Fucecchio den 23. august 1944.

9. Algimantas Dailide, Tyskland. Gjorde tjeneste i Litauens sikkerhedspoliti, hvor han var med til at arrestere jøder og polakker, som efterfølgende blev henrettet af nazisterne og deres litauiske samarbejdspartnere.

10. Jakob Palij, USA. Gjorde tjeneste som vagt i Trawniki kz-lejr.