Tendens bliver tydeligere og tydeligere.

I takt med at fødevarepriser i danske supermarkeder stiger og stiger, finder danske forbrugere i andre steder at handle ind.

Over grænsen.

Coop kan eksempelvis nu fortælle, at salget af dagligvarer som mælk, frugt og grønt, kød samt pålæg er steget med ti procent i det seneste år i koncernens tre Fakta-grænsebutikker.

»Vi sælger stadig de store traditionelle grænsehandelsvarer øl, vand og slik, men det er på de øvrige dagligvarer, at vi oplever den store vækst, både lige nu og over hele det seneste år,« siger Kasper Allermann, direktør hos Fakta Tyskland.

De tre Fakta-butikker på den anden side af grænsen ligger i Harrislee, Süderlügum og Aventoft.

Og her er det mindre moms, færre afgifter og et generelt lavere tysk omkostningsniveau, der er med til at gøre priserne lavere.

Som nævnt er tendensen klar.

For nylig har B.T. således også kunnet fortælle, hvordan man hos grænsekæderne Fleggaard og Calle ligeledes har oplevet en stor stigning i salget af dagligvarer som kød og andre kølevarer.

Her er der også sat salgsrekorder så sent som i påsken.

Altså samme udvikling, som man nu også registrerer hos de tyske Fakta-butikker. 

»Sagt helt enkelt kan vi tjene mere på at sælge billigere i Tyskland. Og vi kan konstatere, at kunderne værdsætter, at vi kombinerer de gængse grænsevarer med et bredt udvalg af basisvarer,« siger Kasper Allermann fra Fakta Tyskland, i en pressemeddelelse.

Kærligheden kan komme til at koste dig dyrt, men der er tricks til at undgå det værste. Hør med hos Spotify, Apple Podcast eller her:

Spar kassen

Formueekspert Jeanette Kølbek sætter dig ind i, hvad der er essentielt at vide, når du bliver gift. Det kan nemlig koste så meget som 400.000 kroner at blive skilt, så det kan være en god idé at forberede sig på, hvis det trods alt ender med ikke at gå. Vært: Marie Milling, pengeredaktør på B.T, Gæst: Jeanette Kølbek, formueekspert hos Nykredit Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske