Studerende Rasmus hylder særlige prisfald i discountkrig: En varegruppe falder drastisk
Nu er der gode nyheder til folk som Rasmus Wichmann, hvis man køber stort ind af en bestemt af de større varegrupper.

Nu er der gode nyheder til folk som Rasmus Wichmann, hvis man køber stort ind af en bestemt af de større varegrupper.

»Det betyder så meget.«
Meldingen kommer fra den studerende Sarah Baltzer Kahr, der sammen med sin medstuderende Rasmus Wichmann er på vej i Rema 1000.
De siger, at priserne på fødevarer i stor stil afgør, hvad der kommer i deres indkøbskurv. De har ikke råd til andet.
Derfor ser de også store muligheder i, at der er udbrudt en priskrig i dagligvarehandlen.
Lidl startede med at sænke den faste varige pris på over 230 varer. Efterfølgende har en række andre dagligvarekæder meldt ud.
Alle de større discountkæder har sat ind, og Rema 1000 kommer med det næstmest omfattende prisudspil.
Blandt prisnedsættelser er der flest blandt mejerivarer. Nemlig 33 procent af sænkelser er i den kategori, viser tal fra prisovervågningstjenesten Matpriskollen Danmark.
Det vækker stor glæde hos Rasmus Wichmann.
»Jeg elsker ost,« siger han med stor begejstring.
Du kan se, hvilke varegrupper falder mest i faktaboksen herunder:
33 % er i mejeri
25 % er kød og fisk
11 % bleer og toiletpapir
10 % Pålæg
6 % morgenmad
Resten er brød, pasta og andet.
Den studerende siger i starten af interviewet, at hans køb af eksempelvis kød har været meget påvirket af priserne.
Både Wichmann og Kahr hilser uanset de nye prissænkelser velkommen, selvom det også efterlader en lille tvivl.
»Man kan ikke lade være at tænke, at priserne måske ikke havde behøvet at være så høje, som de var før, hvis de bare kunne sænke dem fra den ene dag til den anden,« siger Rasmus Wichmann.
Noget som dagligvareekspert og lektor på CBS, Mogens Bjerre også har forklaret kan være en tanke hos mange andre kunder.
Han forklarer dog, at prissænkelserne også kan ses som et udtryk for, at kæderne har afsat penge af til, hvis der netop udbryder en priskrig, som du kan læse HER.
Hos Rema 1000-kunderne, de studerende Sarah Baltzer Kahr og Rasmus Wichmann, er der dog glæde over, at der er billigere priser i discountkæder samme uge, som de har modtaget fødevarecheck.
Og de er ikke de eneste danske kunder, der er påvirket af priserne.
Eksempelvis har man kunnet se, hvordan salg af oksekød er styrtdykket. Det kan du læse HER.
Du kan desuden se de over 230 varer, Lidl indledte priskrigen på HER.