B.T. afslører vilde priser på oksekød, smør og lang liste af andre varer: Her er Lidls 200 priskrigsvarer
Nu sker der noget voldsomt i dagligvarehandlen, og det sker i en tid præget med stor prisusikkerhed.

Nu sker der noget voldsomt i dagligvarehandlen, og det sker i en tid præget med stor prisusikkerhed.

Et drastisk vendepunkt har ramt dagligvarebranchen, og det kan have effekt på størstedelen af de danske indkøbskurve.
Lidl sænker nemlig prisen på 200 af de mest populære varer voldsomt og melder et drastisk skifte. B.T. har nu muligheden for at dele listen med de 200 varer.
»Det her er bare starten på noget større.«
Sådan lyder meldingen fra Lidls indkøbsdirektør, Peer Sandtner. Om de varer, man finder på listen, lyder det:
»Det her er vores største hverdagsvarer, som vi har sænket prisen på.«
B.T. har af flere omgange beskrevet, hvordan Lidl er kommet med markante prisfremstød og udmeldinger det seneste år.
Ingen af dem har dog været på højde med den melding, der kommer nu. Hverken i omfang, kroner sparet på produkter eller i nyhedsværdi.
For lad os starte med sidstnævnte først. Det nye er nemlig, at de i Lidl nu vil gøre op med det, som indkøbsdirektøren kalder en voldsom »kampagnespiral«.
De vil flytte prisfokus fra tilbudstrykket til at sikre danskerne langt billigere normalpriser.
»Vi synes, det er gået for vidt med tilbudspriser. Det er absurd, hvad man får i besparelser i forhold til, hvor normalprisen ligger,« siger Peer Sandtner.

I det år han har haft sit job hos Lidl Danmark og under den nye administrerende direktør, græske Georgios Tokatlis, har de haft et fokus på at få taget et opgør med tilbudspriser, fortæller han til B.T.
Det er gode nyheder for kunderne for trods prisstigningsvarsler falder hverdagsvarerne voldsomt i pris.
Her er et par udvalgte eksempler:
400 gram hakket oksekød 8-12% falder med 20,02 procent. I kroner og øre falder den fra 49,95 kroner til 39,95 kroner.
Fløde 36 % falder med 42,39 procent fra 26,95 kroner til 14,95 kroner.
Arla Klovborg mellemlagret koster frem over 24,67 procent mindre. I stedet for at betale 72,95 kroner kommer osten til at koste 54,95 kroner.
Pastaskruer – også kendt som Farfalle – falder med 33,47 procent fra 11,95 til 7,95 kroner.
Listen fortsætter, og langt de fleste af de 200 varer, B.T. har fået indsigt i, falder med et tocifret procentbeløb.
»Det svinger voldsomt, hvor meget vi sælger af et produkt, når det hele handler om kampagner,« siger Peer Sandtner.
»Nu vil vi skabe mere stabilitet og gennemsigtighed, og det bliver både vores leverandører og i sidste ende vores kunder glade for.«
Netto kom fredag med et meget lignende fremstød, og dagligvareekspert Bruno Christensen kalder det »for en egentlig priskrig«, der er brudt ud. Det kan du læse søndag på bt.dk.
Prissænkelserne kommer efter fem år, hvor priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer ellers er eksploderet med 30,8 procent.
Desuden melder flere aktører melder om prisstigninger grundet krigen med Iran og stigende oliepriser. Herunder Salling Group, der ejer Netto.
Se listen over varer her: