Midt i mørket står en korthåret mand. Da han ser en person med hat komme listende, stikker han hånden i sin jakkelomme og siger: 

»Jeg forstår ikke du tør, mand. Du må være fuldstændig sindssyg.«

Det viser sig at være otte sugerør af plastik med farverne rød, grøn og blå, han hiver ud af sin lomme.

»Kom nu bare med dem,« siger manden, der viser sig at være Henrik Dahl, som er spidskandidat for Liberal Alliance til Europa Parlamentsvalget 9. juni. 

Det hele foregår på 18 sekunder lang video, hvor der til sidst står 'EU er for vigtig til dårlig politik. Stem på Henrik Dahl'.

Videoen viser altså, at Liberal Alliance går aktivt ind i kampen for at få sugerør af plastik tilbage. 

Helt konkret var det et EU-direktiv, der i 2021 blev vedtaget om, at engangsprodukter som sugerør ikke længere er tilladte, og det har mødt stor kritik

Men Henrik Dahl er ikke selv klar over, hvordan det direktiv ændres.

Liberal Alliance vil have sugerør af plastik tilbage, men Dansk Folkeparti mener, at det er hykleri.
Liberal Alliance vil have sugerør af plastik tilbage, men Dansk Folkeparti mener, at det er hykleri. Patrick Pleul/AFP/Ritzau Scanpix

»Jeg har ikke sat mig ind i, hvordan det helt præcis ændres. Jeg viser med videoen, at vi i Liberal Alliance er utilfredse med det her, men jeg kan jo ikke love noget,« siger Henrik Dahl, da B.T. ringer ham op. 

Men når budskabet om, at plastik af sugerør bør komme tilbage, fylder en hel video hos jer, burde vælgerne så ikke forvente, at du som politiker har sat dig ind i, hvordan du rent faktisk får dem tilbage, hvis de stemmer på dig til EP-valget?

»Det kan jo ikke forventes, at der laves et langt politisk manifest om hver ting, vi politikere laver videoer om. Det er der heller ikke nogen af de andre politiker, der gør, « siger han.

Hvordan skal vælgerne så tro på, at du kan ændre på direktivet og få sugerør af plastik tilbage?

»Jeg tror udmærket, at vælgerne er klar over, a jeg er utilfreds med beslutningen,« siger han. 

Faktisk lægger Liberal Alliance sig i slipstrømmen på Dansk Folkeparti, når det gælder om at sugerør af plastik tilbage.  

I april ville Dansk Folkeparti have det til afstemning i Folketinget, om Danmark ikke kan tilsidesætte det EU-direktiv og få sugerør af plastik tilbage.

I april ville Dansk Folkeparti have det til afstemning i Folketinget, om Danmark ikke kan tilsidesætte det EU-direktiv og få sugerør af plastik tilbage.

»Forbuddet mod plastsugerør skyldes dybest set EU-begejstrede politikeres ivrige ønske om at indføre EU-regler i Danmark, helt uden hensyn til vores nationale forhold. Det er simpelthen grotesk, hvor nidkært de vil lade EU blande sig i vores hverdag,« sagde Morten Messerschmidt 6. april til B.T.

Problemet er bare, at det kan føre til tvangsbøder til Danmark, hvis vi genindfører sugerør med engangsplastik.

Det konstaterede Bugge Thorbjørn Daniel, der er lektor og forskningsgruppeleder på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, efter at have set forslaget fra Dansk Folkeparti. 

»Som jeg læser bestemmelserne er der ikke inden for direktivets rammer mulighed for at enkelte medlemsstater tillader markedsføring af plastiksugerør,« sagde lektoren til B.T.

Sociale medier flyder over med profiler om privatøkonomi og sparetrick - men hvor meget kan du reelt spare? Det ser vi nærmere på i podcasten Spar Kassen, hvor vi blandt andet får en udregning, der viser, hvordan du kan spare 23.000 kroner om året.

Lyt på Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder: