Det er et ret så udbredt problem, at kunder lægger varer på forkerte steder i supermarkederne.

Sådan lyder det fra to store dagligvarekoncerner. 

»Vi oplever desværre dagligt et meningsløst madspild i vores butikker, når kunder lægger en køle- eller frostvare som for eksempel pålæg, hakket kød, fisk eller is fra sig på en hylde ude i butikken,« siger Jens Juul Nielsen, som er informationsdirektør i Coop, der driver SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Kvickly og 365discount. 

Også hos Salling Group, der driver Føtex, Bilka og Netto, er det en udfordring, at madvarerne placeres forkert.

»Fortryder man et køb, kan vi kun appellere til, at man også sætter varen tilbage, hvor man fandt den,« siger Jacob Krogsgaard Nielsen, der er pressechef hos Salling Group og tilføjer:

»Dels på grund af fødevaresikkerheden, hvis der er tale om et køleafhængig vare, men også for at vores kollegaer i butikkerne kan bruge tiden på det, de er bedst til: At servicere vores kunder.«

Anjali Hafjall på 54 år fra Holstebro er meget træt af den måde, folk flytter rundt på varerne i supermarkederne.

»Jeg har set, at kød, pålæg og ost er lagt på hylden med hårprodukter eller ved slik og sodavand,« sagde hun tidligere onsdag til B.T. 

Anjali Hafjall på 54 år fra Holstebro er meget træt af den måde, folk flytter rundt på varerne i supermarkederne.
Anjali Hafjall på 54 år fra Holstebro er meget træt af den måde, folk flytter rundt på varerne i supermarkederne. Privat

Jens Juul Nielsen fortæller, at det netop er et problem, når varer tages fra køledisken og lægges andre steder. 

»Det betyder, at de kan ligge for længe ved for høj temperatur, hvorefter vi må smide dem i affaldscontaineren. Det er et meningsløs misbrug af ressourcer,« siger informationsdirektøren.

Han kommer med en klar opfordring:

»Vi vil appellere stærkt til kunderne om at lægge varen tilbage, hvor de har taget den, hvis de fortryder deres køb.«

Spar kassen

Indholdet svinder i mange fødevarepakker, men det er ikke det eneste, der skrumper. For på ingredienslisterne bliver der også mindre og mindre af de dyreste ingredienser. Derfor er det en god idé at være klædt godt på, når man går ud og handler. Det - og hvornår du skal kaste dig over hvilke sæsonvarer - kan du høre mere om i dette afsnit. Vært: Marie Milling, pengeredaktør på B.T. Gæst: Morten Bruun Pedersen, cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk og B.T.s madekspert og kok Thomas Castberg. Producer: Frederik Riis-Jacobsen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T.   Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske