»Det har nået et historisk højt niveau.«

Sådan lyder det fra administrerende direktør i Dagrofa, Tomas Pietrangeli, om danskernes sult efter tilbudsvarer.

Aldrig før er der kørt så mange af de såkaldte kampagnevarer ned ad kassebåndet. 

Et udtryk for en tendens, som i nogle henseender kan presse Dagrofa-koncernens dagligvarekæder.

For når fødevarepriserne stiger, søger de danske kunder mod de skarpe tilbud. 

»Der er ingen tvivl om, at vores kædekoncepter har det bedst, når inflationen ikke presser folk, og tilliden til økonomien er højere,« siger den administrerende direktør.

Tomas Pietrangeli, administrerende direktør i Dagrofa-koncernen, siger, at det er en udfordring at lykkes i et svært dagligvaremarked præget af usikkerhed.
Tomas Pietrangeli, administrerende direktør i Dagrofa-koncernen, siger, at det er en udfordring at lykkes i et svært dagligvaremarked præget af usikkerhed. Foto: Dagrofa

Hos Dagrofa har de ikke et discountkoncept, som konkurrerer med de andre billigkæder som Netto, 365discount, Rema 1000 og Lidl.

Tomas Pietrangeli understreger dog, at kæderne har prisprogrammer, som matcher med discount på en række varer.

»Helt generelt er det de varer, danskerne køber mest. Så selv om vi ikke har en discountkæde, følger vi med på prisen,« siger han.

De har de kendte købmandskæder Letkøb, Min Købmand, Spar og deres største kæde Meny.

Og med deres typer af kæder er det altså en fordel, når priserne ikke presser danskerne for meget.

Netop i påsken, som venter lige om hjørnet, har tilbud dog i årevis været afgørende. Her spiller alle de store kæder i Danmark nemlig med musklerne.

Det gælder også hos blandt andet Spar og Meny.

De forsøger at lokke danskerne ind og lægge underne den store værdifulde påskehandel i deres butik.

Arbejdet stopper dog ikke på den anden side af påsken.

For der er pris fortsat et fokusområde, når krigen i Mellemøsten er med til at gøre verden og økonomien usikker.

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi vil arbejde for at sætte ind overfor inflationen og skubbe på for at priserne holdes nede. Også overfor vores leverandører,« siger Tomas Pietrangeli.

For nylig kunne Rema 1000 også afsløre, at de ligesom i Dagrofas kæder oplever markant stigning i andelen af solgte tilbudsvarer.

Du kan lytte til Borgerlig TabloidB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

Borgerlig Tabloid

Er valgresultatet godt eller dårligt for det borgerlige Danmark? Skal vi opgive håbet om en blå midterregering? Og hvor katastrofal er Venstres nedtur? Vi tager valget ned fra et borgerligt perspektiv i dagens afsnit og svarer på de mest presserende spørgsmål. OBS! I en tidligere udgave af dette afsnit lød det, at Socialdemokratiets Frederik Vad så ud til ikke at blive genvalgt. Frederik Vad er blevet genvalgt, og derfor er denne del nu fjernet. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T. Gæst: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Journalist: Maria Asmine Dam / Emilie Maja Jeppesen  Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke:   https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.