Lidl revser konkurrenter: 'Ingen har formået at følge med'
En uge efter begyndelsen på en priskrig i dagligvarebranchen, gør Lidl, som startede prisspiralen, status. Og lægger ikke fingre imellem.

En uge efter begyndelsen på en priskrig i dagligvarebranchen, gør Lidl, som startede prisspiralen, status. Og lægger ikke fingre imellem.

Lidl startede fredag 1. maj en priskrig, hvor de helt præcist sænkede de faste almindelige priser på 232 af de mest solgte varer i deres butik.
En uge efter gør discountkæden status og langer hårdt ud efter konkurrenterne.
»Vi kan konstatere, at kollegerne i branchen synes så godt om vores ønske om at give danskerne prisro, at de er fulgt efter. Ingen har dog formået at matche vores løfte om fast lav pris,« siger Georgios Tokatlis, der er administrerende direktør hos Lidl i Danmark.
Sådan udtaler han ifølge en pressemeddelelse, som kæden har sendt ud.
I den fremgår videre en oversigt over branchens udmeldinger i forhold til prisnedsættelser.
Lidl konstaterer samtidig, at danskerne stadigvæk sparer mest ved at gå i – Lidl.
Lavpriskæden deler også en oversigt over, hvor mange varer, der er blevet nedsat i branchen.
Priskrigen har her en uge senere for alvor bidt sig i discountkæderne.
Dem, der har sænket næstflest varer er Rema 1000.
Resten af Lidls gennemgang af de prissænkelser, som de forskellige kæder kommer med, kan ses her:
»Vi har ændret præmissen for, hvordan vi fastsætter priser i den danske dagligvarebranche. Vi ved, at kunderne er trætte af at jage tilbud. De ønsker prisro, og det får de nu hos os,« siger Georgios Tokatlis fra Lidl videre:
»Med vores nye priskoncept 'Nyd hver dag – til fast lav pris' har vi sat priserne ned på 232 produkter, hvilket giver en besparelse på over 1.800 kroner i forhold til førprisen. Det er noget, der kan mærkes.«
Det er altså over 200 varers almindelige faste pris, som bliver sænket.
Du kan se, hvilke varer der er tale om HER.