Ender EU som forventet med at lægge modtold på amerikanske varer, og priserne derfor stiger, er Rema 1000 klar til at tage konsekvensen. 

Sådan lyder det fra Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000.

Meldingen kommer, da B.T. spørger ham, om Rema 1000 vil gøre som dagligvarekoncernen Coop og indføre et særligt mærkat på amerikanske varer, når den formodede modtold er trådt i kraft.

»Det har vi ikke planer om. Hvis varer bliver for dyre, vil vi ikke putte advarsler på dem – så vil vi hellere finde billigere alternativer i andre lande, så vi fortsat hjælper vores kunder med gode priser,« siger Jonas Schrøder.

Vil det sige, at Rema 1000 vil droppe varer fra USA og i stedet finde andre leverandører, hvis I kan se, at priserne stiger?

»Ja, hvis de bliver så dyre, at vores kunder fravælger dem, er der jo ingen grund til at have dem på hylderne,« siger han. 

Debatten om told eksploderede onsdag aften, da den amerikanske præsident, Donald Trump, varslede 20 procent i told på EU-varer.

Det fik Ursula von der Leyen, der er formand for EU-Kommissionen, til torsdag morgen at udtale, at der vil komme en modtold.

»Vi er klar til at svare igen. Vi er allerede ved at færdiggøre de første modsvar til told på stål og aluminium. Vi forbereder nu yderligere modsvar for at beskytte vores interesser,« sagde kommissionsformanden på et pressemøde, der blev vist på det sociale medie X.

Spar kassen

Tesla har længe været synonym med elbil. Meget har dog ændret sig de seneste år, og flere alternativer er skudt frem på markedet, mens Tesla er faldet i popularitet. Med Ilyas Dogru fra FDM i studiet bliver der snakket om alternative elbiler til Tesla, og hvad Trumps nye told på biler kan betyde for den danske forbruger. Vært: Laura Nørkjær Seligmann, journalist på Euroinvestor Gæst: Ilyas Dogru, forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske