Købmanden Jesper Guldbrandsen fra Meny på Frederiksberg er hårdt plaget af butikstyve.
»Der er nødt til at være hårdere sanktioner over for butikstyvene, der bliver ved og ved med at stjæle,« siger han.
Han har oplevet, hvordan butikstyve fra Østeuropa bruger forskellige tricks til at stjæle i Meny.
For Jesper Guldbrandsen er det derfor et regulært nødråb til Christiansborg, at der kommer strengere straffe for butikstyveri, end den hævning af bødestraffen til 1.000 kroner ved førstegangstyveri, SVM-regeringen i januar præsenterede som en løsning.

»De her bødestraffe blæser de jo bare på,« siger han.
Derfor håber han virkeligt på, at Liberal Alliances forslag om, at lave en trappemodel, hvor en butikstyv ved tredje dom får en kort fængselsstraf, bliver vedtaget.
»Det er jo politikernes opgave at vurdere, hvor hårde straffene skal være, men jeg kan bare fortælle, at der er nødt til at blive gjort noget andet og hårdere, end der bare gives bøder for tyverierne,« siger han.
Hver fjerde butikstyv, der bliver snuppet, har ti gange før stjålet varer. Læs mere HER.

