Justitsminister Peter Hummelgaard (S) langer kraftigt ud efter de rumænere, der er rejst til Danmark for at stjæle i butikkerne. 

»Det er dybt krænkende for retsfølelsen, når tyvebander fra blandt andet Rumænien rejser til Danmark med det formål at plyndre butikker og begå andre former for kriminalitet,« siger han. 

Forleden kom det frem i B.T., at hver tredje person, der i 2024 blev sigtet for butikstyveri var udenlandske statsborgere, og det er ikke set før. 

Blandt de sigtede for tyverier er det suverænt rumænere, der skiller sig ud. 

I 2024 blev 1.689 rumænske statsborgere sigtet for butikstyveri. 

Det er lidt mere end dobbelt så mange som nummer to på listen, der er statsborgere fra Polen.

Både købmænd og informationsdirektør i dagligvarekoncern har slået alarm over de mange tyverier. 

Peter Hummelgaard erkender da også, at de mange tyverier har konsekvenser for butikkerne. 

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) slår fast, kriminelle udlændinge ikke er velkomne i Danmark. Men udenlandske butikstyve kan nøjes med bøder, langt de fleste aldrig betaler. 
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) slår fast, kriminelle udlændinge ikke er velkomne i Danmark. Men udenlandske butikstyve kan nøjes med bøder, langt de fleste aldrig betaler.  Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Det medfører store udgifter for butiksejerne, og tyvenes adfærd skaber utryghed blandt både medarbejdere og kunder,« siger han. 

Uenighed om løsninger
Spørgsmålet er så, hvad der skal gøres for at få bremset de mange tyverier fra især rumænske bander?

For at komme butikstyvene til livs vedtog et bredt flertal af Folketinget i sidste uge, at det fremover skal koste 1000 kroner i bøde at stjæle hos købmanden.

Men hverken Pia Kjærsgaard, som er velfærdsordfører for Dansk Folkeparti eller Steffen Larsen, der er retsordfører for Liberal Alliance, tror på, at en lidt højere bøde vil afskrække de udenlandske butikstyve. 

Pia Kjærsgaard (DF) er en af de politikere, der ikke vil finde sig i, at udenlandske statsborgere kommer til Danmark og stjæler.
Pia Kjærsgaard (DF) er en af de politikere, der ikke vil finde sig i, at udenlandske statsborgere kommer til Danmark og stjæler. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»De er fuldstændig ligeglade med den højere bøde. De betaler den sikkert ikke alligevel,« sagde Pia Kjærsgaard torsdag til B.T.

'Udvisninger skal sende signal'
Peter Hummelgaard slår fast, at det ikke kun er de højere bødestraffer, der få lagt en dæmper på de østeuropæiske tyvebander. 

»Vi har blandt andet forlænget politiets styrkede indsats mod tyvebander i grænseområderne, så den også gælder i 2025,« siger han og tilføjer:

»Det skal bidrage til, at omrejsende og udenlandske kriminelle bliver fanget, før de når grænsen, så de kan blive retsforfulgt her i landet.«

Og så satser han på, at det vil sende et afskrækkende signal til butikstyvene, når der begynder at blive sendt udvisningsdømte til et fængsel i Kosovo på Balkan. 

»Vi er nu et skridt tættere på at sende udvisningsdømte kriminelle udlændinge til afsoning uden for Danmark, hvilket også vil sende et klart signal til kriminelle udlændinge om, at deres fremtid ikke er i Danmark,« siger han. 

En købmand på Frederikberg har fortalt om tyvebandernes særlige tricks. 

Læs mere HER.

Spar kassen

Familierestauranter konkurrerer på billige bøffer, men til gengæld høster de fortjeneste på sodavand, hvor 1,5 liter kan løbe op i så meget som næsten 300 kroner. Det vendes i dette afsnit, hvor kok Thomas Castberg deler en billig, børnevenlig opskrift, som kan bruges blandt andet fastelavnsfesten. Vært: Marie Milling, pengeredaktør på B.T. Gæst: Kok Thomas Castberg Producer: Jens Marott Rasmussen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske