I over 100 år har chokoladeafgiften presset prisen på chokolade i vejret, men spørger man danske bagere, er det tid til at sende den antikke afgift på pension. 

Reglerne omkring afgiften for chokolade og sukkervarer er nemlig skruet så bizart sammen, at den kvæler kreativiteten hos bagerne. Siden 2020 er Danmark det eneste tilbageværende land med afgiften.

Bagermester i Johns Kagehus i Tårnby og formand for brancheforening for bagerier og konditorier (BKD) John Jønsson oplever, at afgiften tvinger ham til at vælge mellem bureaukrati eller banalt bagværk.

»Den der kreativitet, vi gerne vil have ude i bagerierne, får vi ikke rigtigt, fordi vi ikke har lyst til alt det bøvl,« siger John Jønsson.

Ifølge bagermesteren tager det nemlig lang tid at skulle registrere alle de varer, der er underlagt chokoladeafgiften til Told og Skat. Det er tid, de fleste bagere ikke har, fortæller han.

Det er særligt nye bagerforretninger, der kan have svært ved at navigere i, hvilke varer, der er underlagt chokoladeafgiften. 

Eksempelvis er en træstamme ikke underlagt chokoladeafgiften, da det kun er enderne, der er dyppet i chokoladen, og derfor kun delvist overtrukket.

Vælger John Jønsson derimod, at overtrække hele træstammen med chokoladen, falder afgiftshammeren.

I det tilfælde skal han betale en afgift på knap 26 kroner per kilo. 

I vægten indgår hele det produkt, der bliver overtrukket, hvilket betyder, at chokoladeafgiften nu rammer vægten på hele kagen, og ikke kun den mængde chokolade, der er brugt.

Det er i John Jønssons øjne en helt gakket regel.

»Så derfor dypper vi dem jo kun i enderne. Hvis vi skulle fuldt overtrække dem, så skulle vi lave hele det her regnskab. Og der er det mig, der skal afregne afgiften. Det vil sige, at det er mig, der skal tælle, hvor mange fuldt overtrukne træstammer, jeg laver, plus, at det er mig, der skal veje dem. Så skal jeg så betale afgiften, som skal modregne den afgift, jeg har betalt.«

Når bagerne køber chokolade i indkøb, betaler de en afgift. Den allerede betalte afgift, skal derefter modregnes den nye afgift, John Jønsson skal betale.

Han kan også vælge, at købe chokoladen uden afgift, for derefter at samle afgifterne i et regnskab til sidst. 

Men det kræver, at han behandler chokoladen som var det skarpe våben.

I det tilfælde skal chokoladen placeres i et aflåst skab, med dokumentation på, hvad chokoladen går til. 

Det betyder, at bagerne ikke må smide deres varer ud, hvis produktet af den eller anden årsag er defekt, før skattestyrelsen har set produktet på et besøg. 

B.T. har tidligere beskrevet, hvordan definitionen af et chokoladeprodukt kan være svær at afgøre.

En flødebolle, der delvist består af skum, bliver underlagt afgiften, da det betragtes som et chokoladeprodukt.

Det gør en Sarah Bernhardt-kage dog ikke, da den er fyldt med creme og ikke skum.

Det er ikke kun bagerne, der har svært ved at lure, om noget er et chokoladeprodukt eller ej.

I 2019 oplyste i daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et svar til Folketinget, at det kommer an på en konkret vurdering, hvorvidt en vare skal pålægges chokoladeafgiften eller ej.

Men Ifølge John Jønsson kan et chokoladeprodukt i hans bagerbutik være noget helt andet i naboens butik.

Det er ifølge ham den enkelte embedsmand, der afgør det fra dag til dag.

Chokoladeafgiftsloven blev indført i 1922, da chokolade blev vurderet som en luksusvare.

Hvert år tjener staten 2,5 milliarder kroner på afgiften.

John Jønsson mener, det er på høje tid at afskaffe afgiften, da Danmark er det eneste tilbageværende land med en chokoladeafgift, efter Norge afskaffede samme afgift i 2020.