Hvordan skal jeg dog forberede mig på at være klar til en krise?
Det spørgsmål har mange personer stillet de seneste måneder, hvor begrebet prepping er blevet mere og mere udbredt.
Rasmus Dahlberg, der er leder af Center for Samfundssikkerhed i Forsvarsakademiet, og Siri Schrøder, som er journalist, har skrevet debatbogen 'OBS: Oplysningerne til Borgerne om Samfundssikkerhed', Djøf forlaget udkommer med onsdag.
Begge forfattere betegner sig selv som nogenlunde moderate preppere.
De bor vidt forskelligt i henholdsvis et hus og en lejlighed, og i bogen kommer det frem, hvordan de har styr på hjemmeberedskabet
Lad os starte med Rasmus Dahlberg på 47 år, der bor i et hus med kælder i Esbjerg med sin familie.
»Det er ikke raketvidenskab. Min pointe er, at det ikke handler om at have frysetørret mad til to år eller at skulle overleve på grund af zombier på kalypsen. Det handler om, at vi som borgere kan give et bidrag til samfundets robusthed,« siger han.
Han beskriver, hvordan han har en stålreol i kælderen med konserves, vand på flaske og ris, pasta og andre tørvarer i kælderen.
»Regnestykket er tre liter per person per døgn i husstanden, så jeg har 25 liter stående,« siger han, og slår fast, at det er tre døgn, en krise med stor sandsynlig vil vare, inden myndighederne forventes at få en form for kontrol med situationen.
Ved siden af fødevarerne i hans kælder står en powerbank, som i tilfælde af strømafbrydelse kan levere alternativ energi til husstanden i Esbjerg.
'Forsvinder strømmen fra stikkontakterne i længere tid, har han indkøbt et såkaldt V2L-stik, så han kan trække strøm baglæns ud af elbilen. Og så har han selvfølgelig også en lille FM-radio med håndsving, så han og familien altid kan lytte til myndighedernes beredskabsmeddelelser, hvis krisen skulle komme,' står der i bogen.
Rasmus Dahlberg siger, at der er tre ting, man skal være opmærksom på i sin hjemmeforberedelse.
»Hvad gør jeg egentligt, hvis der stopper med at komme vand ud af vandhanen, strøm ud af stikkontakten og ikke kan få varer i supermarkedet,« siger han.
Lad os vende blikket på medforfatteren Siri Schrøder, der er single på 35 år og bor i en lejlighed på Nørrebro i hovedstaden.
Hun har omkring ti pakker pasta og dåser med tomat, en stor dåse med andelår kaldet confit de canard, samt linser og bønner på hylderne.
'Grundet et nært forhold til træning har hun også en del protein og kulhydrater opmagasineret i sit køkken, da hun køber ind i store mængder. Derudover har hun en powerbank til telefon og computer,' står der i bogen.
Siri Schrøder slår fast, at hun ikke har plads til mere i lejligheden.
»Min svaghed er, at jeg ikke har et lager med vand, da det kræver mere plads. Skal man have litervis stående, skal man helst have en kælder,« siger hun.
Til gengæld har hun en nødplan for, hvor hun tager hen, hvis strømmen går, eller en anden katastrofe rammer samfundet.
»I forhold til jeg bor i en lejlighed, har jeg prioriteret, at jeg har en plan b, så hvis strømmen ryger, så har jeg et sted ret tæt på, hvor jeg kan tage hen,« siger Siri Schrøder.
Rentefald! Endelig! Men hvordan vil renterne udvikle sig det kommende år, og hvad vil det betyde for boligejerne og boligpriserne? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten ‘Spar Kassen’.
Lyt i Apple Podcast, Spotify eller ved at trykke play herunder.
