Anders Fjord Mejlstrup på 46 år har et ekstra sparetip til de mange danskere, der nu er begyndt at tage til Sverige for at købe billigere varer. 

»Der kan godt spares penge uden for supermarkederne også,« siger han. 

B.T. møder Anders Fjord Mejlstrup og hans to sønner Nestor og Castor på 8 og 12 år i den store svenske dagligvarekæde Ica midt i Malmø. 

Her er priserne for madvarer blevet endnu billigere, da den svenske moms på fødevarer 1. april er sænket fra 12 til 6 procent. 

Altså en halvering. 

B.T. har også været forbi dagligvaregiganten Costco, der ligger lidt uden for Malmø. Her har ægteparret Hans og Pia Petersen samt Susanne Blomstergren fortalt, hvorfor de handler på den anden side af Øresundsbroen. 

Her ses hele familien bestående af Augusta på 14 år, Keld på 56 år, Molly på 12 år, Cosmo på ni år og Susanne på 50 år længst til højre på billedet.
Her ses hele familien bestående af Augusta på 14 år, Keld på 56 år, Molly på 12 år, Cosmo på ni år og Susanne på 50 år længst til højre på billedet. Foto: Thomas Nørmark Krog

Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd, gør opmærksom på, at mange danskere allerede kører til Sverige for at handle ind.

»Grænsehandel i Sverige er lidt overset, men det er ikke det samme som, at den ikke findes. Tværtimod! Danskerne handler i stor stil i Sverige,« siger han.

Men det er ikke kun madvarer, der er billigere på den anden side af Øresund.

Der er også mulighed for at tanke billigere benzin, oplyser Anders Fjord Mejlstrup, der er teamleder i en maskinvirksomhed og bor lidt uden for Vordingborg på Sydsjælland.

»Vores Volkswagen kan tage 65 liter benzin, og tanker jeg den fuldt op i Sverige i stedet for i Danmark, så sparer jeg cirka 200 kroner,« siger han. 

Den svenske regering overvejer at gøre benzin og diesel endnu lavere fra 1. maj. Læs mere HER.