Dagligvaregiganten Salling Group sænker nu priserne på flere hundrede varer i Føtex og Bilka. 

»Vi er meget opmærksomme på, at det desværre er blevet dyrt at handle dagligvarer de seneste år. Det er drevet af stigende indkøbspriser fra vores leverandører,« siger Anders Hagh, topboss i Salling Group.

Helt konkret så sænkes priserne på 500 varer i Bilka og 300 varer i føtex.

Ifølge Anders Hagh er der er tale om alle typer af varer fra brød, pålæg, ost, pasta til hygiejneprodukter. Direktøren siger, prisjusteringen bliver betalte af egen lomme og skyder dermed bolden videre til leverandørerne.

Procentmæssigt falder priserne mellem 5-15 procent på varerne.

»Nu sænker vi så priserne på flere hundrede varer i Føtex og Bilka og gør derved det samlede indkøb billigere for vores kunder,« siger han og tilføjer:

»Vi arbejder på yderligere tiltag for at få priserne til at falde, og glæder os til at dele dem på et senere tidspunkt.«

Rema 1000 har også langet ud efter leverandørerne for at tage for høje priser.

»Der er nogle brands, der kraftigt bør overveje, hvorfor de synes, deres mærkevarer skal have så høj værdi, når kunderne ikke vil betale det. Så samler varen bare støv – og vi driver jo ikke museum og tager entré,« sagde Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000, i november sidste år til B.T.

Spar kassen

Professor Michael Møller forklarer, hvorfor vi muligvis har et forkvaklet forhold til det med at have stor selvtillid og være en iværksætter med store næsten uopnåelig mål. Desuden forklarer han, at stor succes og stor fiasko går hånd i hånd, og hvordan den tankegang kan hjælpe dig i din økonomi. Vært: Marie Milling, pengeredaktør på B.T. Gæst: Michael Møller, professor i finansiering på CBS Producer: Frederik Riis-Jacobsen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske