Så er der kommet lokation på alle fem de Alma-butikker, som kunder i København og omegn kan se frem til at handle i.

Den stadig relativt nystartede kæde – og selvudnævnte Irma-afløser – melder nu ud, at der til efteråret åbner en ny afdeling på Amager.

Helt præcist bliver det på Amagerbrogade 54, hvor der i dag ligger en Netto. Den flytter dog.

»Vi overtager lokalet pr. 1. september og forventer cirka to måneder til ombygning og indretning, så en åbningsdato vil være omkring 1. november 2026,« lyder det i en pressemeddelelse.

Indtil videre er der åbnet to Alma-butikker: I København K og på Frederiksberg.

Kæden har dog inden for den seneste tid annonceret åbninger af én yderligere butik i Rungsted (i efteråret 2026) og én i det nyere københavnerkvarter Carlsberg Byen (i begyndelsen af 2027).

Det giver altså i alt fem butikker.