En, to – tre, fire og fem.

Mængden af Alma-butikker ser ud til at blive mere end fordoblet inden for det kommende års tid.

Det meddeler den relativt nye dagligvarekæde selv på sin hjemmeside, hvor det lyder, at tre nye butikker er på vej.

Her bliver der gjort mest ud, at der i begyndelsen af 2027 vil åbne et madmarked i det nyere københavnerkvarter Carlsberg Byen – »lige neden for de velkendte Carlsberg-elefanter«.

»Først skal lokalplanen godkendes af Københavns Kommune, og derefter skal råhuset indrettes til almas koncept,« fremgår det.

Men forinden ser det ud til, at der åbner endnu to butikker, den tredje og fjerde, så udgaven i Carlsberg Byen altså bliver den femte.

Hvor, de skal ligge, bliver dog ikke afsløret.

I dag eksisterer Alma, der kaldes for en Irma-afløser, to steder: I København K og på Frederiksberg.