'Vores Mads.'
Cirka 13.40 mandag trådte Mads Pedersen ud fra bagagehallen i Københavns Lufthavn til folkets hyldest. Iklædt sin hvide trøje med regnbuestriber over maven. Verdensmester.
Familie, bekendte, cykelpersoner, fans og venner var troppet op for at hylde deres helt, der søndag eftermiddag snød alt og alle og kørte først over stregen i Harrogate.
Stoltheden var tydelig i alles øjne. Men næppe mere end Gitte Ditlevsen, der med sin mand, Tonny Ditlevsen, ejer Ditlev Sport i Holbæk.
Her havde Mads Pedersen sit første arbejde, mens han kæmpede for at blive professionel cykelrytter.
»Han arbejdede som ung hos os, og da han var deltidsprofessionel. Man kan sige, at vi var hans første sponsor,« griner Gitte Ditlevsen.
»Altså, det var bare noget med, at vi gav han en svedtrøje og sådan lidt i ny og næ. Men det var så stort at se ham i går. Vores Mads,« siger hun til B.T.
Som niårig startede Mads Pedersen i Holbæk Cykelring, der siden er blevet til Holbæk Cykelsport. Mere end 300 medlemmer har foreningen, som Mads Pedersen med jævne mellemrum cykler sammen med.
»Han er ambitiøs, men han ved godt, hvor han kommer fra. Han kører ture med vores drenge i klubben og giver tilbage af det, han selv har fået. Det lægger han stor ære i,« fortæller Mikkel Hansen, der er ungdomsformand i Holbæk Cykelklub.
En af dem, han har kørt med, er blandt andre 21-årige Malte Birch, der selv var på vej hjem fra cykelløb, da løbet skulle afgøres.
»Vi var nødt til at holde ind i Nyborg, for vi var bange for, at forbindelsen røg. Vi sad bare og råbte og skreg, da det skete. Det er helt surrealistisk nu. Når det er en, man kender, giver det en masse motivation for at blive ved og træne hårdt selv, for der er ingen tvivl om, at Mads har arbejdet hårdt for det. Han er et fantastisk forbillede for andre unge,« siger Malte Birch om den bare 23-årige verdensmester.
For hårdt arbejde og træningsmoral er netop det, der kendetegner ham bedst. Mads Pedersen kan nærmest ikke få for dårligt vejr.
Og sådan er historien om Mads Pedersen. En ung mand, alle kan hygge sig med.
»Hånden på hjertet, så er han Danmarks største drengerøv. Han er et legebarn. Når han cykler med os i klubben, kommer han hen og skubber os på skulderen eller tager fat i hjelmen på os,« siger Mikkel Hansen og fortsætter:
»Jeg husker en skærtorsdagstur forrige år, hvor det er virkelig dårligt vejr. Det blæser en pelikan. En, der hedder Hans Buch, ligger i det røde felt og kører alt, hvad han kan. Mads kører op på siden af ham, vender skulderen til ham og siger: 'Hans, nu får du lidt læ af mig,' mens han kører lige så stærkt som os andre, 40 kilometer i timen. Altid med smil og godt humør,« siger Mikkel Hansen, der gerne vil have lov til at fejre sin verdensmester – også selvom han måske ikke selv vil.
»Da vi fejrede hans danmarksmesterskab i 2017, spurgte vi ham, hvad vi skulle gøre. Om han ville have en reception eller noget. Så spurgte han: 'Kan vi ikke bare køre en tur?' Hvis jeg spurgte ham om det samme i dag, ville han til stadighed svare det samme. Den går ikke denne gang.«
