Vingegaard reagerer på vild kommentar fra Rolf Sørensen
Den danske superstjerne er optimist forud for årets Tour de France – men har også en vigtig pointe om sin ærkerivals niveau.

Den danske superstjerne er optimist forud for årets Tour de France – men har også en vigtig pointe om sin ærkerivals niveau.

Om sølle 33 dage går det løs i Tour de France – og tiltroen til Jonas Vingegaard er enorm efter hans magtdemonstration i det netop overståede Giro d'Italia.
Nu reagerer den danske superstjerne på en opsigtsvækkende udmelding fra Rolf Sørensen.
TV 2-eksperten mener, der er lagt i kakkelovnen til et brag af et Tour de France på baggrund af det, Jonas Vingegaard har vist i Giro'en.
Ja, ifølge Rolf Sørensen er Vingegaard nu på så højt et niveau, at han kan matche sin evige rival – selveste Tadej Pogacar.
Også B.T.s cykelekspert, Frederik Gernigon, tror, der venter en episk kamp om den gule trøje mellem Vingegaard og Pogacar på de franske veje til sommer.
»'Pogi' må være bekymret. Jeg tror aldrig, Vingegaard har været bedre,« lyder Frederik Gernigons dom, som du kan læse mere om HER.
Nu har Jonas Vingegaard reageret på den opmuntrende udmelding fra Rolf Sørensen.
Med forsigtig optimisme og ophøjet ro.

»Lige nu føler jeg mig okay og føler, at jeg har noget at bygge videre på frem mod Touren. Så det kommer også an på, hvilket niveau han (Pogacar, red.) har,« siger Vingegaard til TV 2.
Den danske cykelstjerne pointerer, at hans slovenske rival også er blevet bedre og bedre de seneste år.
Tour de France skydes i gang 4. juli i Barcelona – og B.T. følger selvfølgelig kampen mellem Vingegaard og Pogacar og alle de andre dramaer tæt.
Du kan lytte til B.T. Fodbold på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast, Youtube eller ved at trykke 'lyt' herunder: